Overrasket? Ledige i nyttejob stjæler job fra fastansatte
Nyttejobbere tager arbejde fra de fastansatte, viser en undersøgelse på jobcentre.
Arkivfoto fra Køge Kommune
Arkivfoto fra Køge Kommune Scanpix


Er du pedel eller pædagog så er du i særlig risiko for at miste dit job til en ledig, der bliver tvunget af kommunen til at arbejde for kontanthjælpen.

Det oplyser DR Nordjylland.

Fire ud af ti chefer og ansatte på jobcentre svarer i en evaluering fra Beskæftigelsesministeriet, at ledige i nyttejob i større eller mindre omfang stjæler opgaver fra ansatte.

Det skal straks stoppes, mener Peter Ottosen, formand for servicesektoren i FOA Aalborg:

- Det er et problem. Det må ikke ske. Det skal være ekstra hænder, siger han.

Og det er klart ulovligt, når nyttejobbere tage job fra fastansatte. Det siger arbejdsmarkedsforsker Henning Jørgensen fra Aalborg Universitet. Han mener politikerne må på banen:

- Når jobcenterchefer i så stort et omfang siger det her. Så er det jo næsten en tilståelsessag, at man bryder lovgivningen ud i kommunerne på den måde, man håndterer nyttejob-ordningen. Så det er en sag, som politisk skal rejses, siger han til DR Nordjylland.

Overfor Fagbladet 3F afviser beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen fra Venstre at gøre noget i sagen.

[[

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.