Overrasket? Her udpeger vælgerne Thornings bedste bedrifter
Homovielserne er ifølge danskerne det bedste, Helle Thorning-Schmidt har gjort muligt i regeringsperioden.
Homovielserne er ifølge danskerne det bedste, Helle Thorning-Schmidt har gjort muligt i regeringsperioden.
Homovielserne er ifølge danskerne det bedste, Helle Thorning-Schmidt har gjort muligt i regeringsperioden. Foto: Scanpix


Homoseksuelles ret til at blive viet.

Det er den bedrift, som Helle Thorning-Schmidt får flest skulderklap for i sin periode som statsminister.

Det viser en ny måling, som Megafon har foretaget for Politiken og TV2. 

Magafon har i sin undersøgelse bedt danskerne tage stilling til 22 af de initiativer og reformer, regeringen har gennemført de seneste fire år. Og 52 procent af de adspurgte peger altså på homovielserne som det klart bedste.

Kan ikke gå til valg på det

I top tre ligger der også det højere fradrag for fagforeningskontingent og forlængelsen af dagpengeperioden med et halvt år.

I den anden ene af skalaen findes salget af aktierne i Dong til Goldman Sachs. Det peger 57 procent på som det dårligste, regeringen har gjort.

Bedste og værste bedrifter

Thornings bedste bedrifter
1. Homoseksuelles ret til vielse: 52 pct.
2. Højere fradrag for fagforeningskontingent: 40 pct.
3. Dagpengeperioden forlænges med et halvt år: 38 pct.

Thornings værste bedrifter
1. Salg af 19 pct. af aktierne i Dong til Goldman Sachs: 57 pct.
2. Folkeskolereformen: 40 pct.
3. Den kriminelle lavalder hæves fra 14 til 15 år: 30 pct.

Kilde: Politiken

UDVID
Megafon-målingen viser ifølge professor Christoffer Green-Pedersen fra Aarhus Universitet, at der er meget lidt i det, regeringen har gjort, som de kan vinde valget på.

- Derfor ser du dem heller ikke gå ud og slå på nogle bestemte reformer. De siger mere, at de har været nødt til at gøre nogle trælse ting, men nu går det fremad, siger Christoffer Green-Pedersen til Politiken.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.