Sådan vinder politikerne tvivlerne
Alle partierne kæmper for at få fingre i de mange tvivlere, der kan afgøre valget. Men hvordan vinder man deres gunst?
Alle partierne kæmper for at få fingre i de mange tvivlere, der kan afgøre valget. Men hvordan vinder man deres gunst?
Alle partierne kæmper for at få fingre i de mange tvivlere, der kan afgøre valget. Men hvordan vinder man deres gunst? Foto: Scanpix


Lige nu knokler politikerne hårdt for at overbevise de vælgere, der er i tvivl, om, at deres politik er den bedste. Men hvis man vil vinde tvivlerne hjerter, skal man vide, hvad deres hjerter banker for. Her er det afgørende, hvad tvivlerne tidligere har stemt, og hvorfor de er pludselig tøver.

- Tvivlen opstår, når et parti fremstår forandret. Enten på grund af et forslag, der stikker lidt ud fra deres kernepolitik, eller en skandalehistorie. Her er det afgørende at minde tvivlerne om kerneværdierne og ideologien i partiet for at vise, at alt er som det plejer. Det kan få vælgerne til at finde hjem igen til det trygge bagland.

Det fortæller valgforsker Kasper Møller Hansen. Ifølge ham er det afgørende at minde de tidligere støtter om, hvad partiet står for, og hvorfor det stadig er her, de hører hjemme.

- Skolelæreren, som er blevet sur på socialdemokratiet pga. skolereformen, skal mindes om, at personen jo stadig er socialdemokrat i hjertet. Og Venstrevælgeren skal huskes på, at hvis personen ser bort fra alle Løkkes skandaler, så er politikken den samme som altid, fortæller Kasper Møller Hansen.

Få fat i dem, der har skiftet parti før

Ifølge valgforskeren er det svært at få fat i dem, der aldrig har snuset til græsset på den anden side. Derimod er det langt nemmere at påvirke dem, der allerede har prøvet at skifte parti før.

- Dem, der først en gang har skiftet parti, er ret villige til at gøre det igen. De har fokus på politik og er lydhøre, fordi de er omstillingsparate. De har en gang gjort op med vanen og er på vej videre, fortæller Kasper Møller Hansen.

Det kan man på en måde også sige om de unge. De har ikke fået et tilhørsforhold til et parti endnu, og er derfor mere tvivlende og omstillingsparate end andre.

- De unge er langt mere i vildrede end nogen andre. De er søgende, og det er dem, man skal fange. Så det er en god ide at tænke over, hvad der interesserer dem, fortæller han.

Vær troværdig og personlig

Men der er også bestemte knapper, man kan trykke på, hvis man vil vække tvivlernes lydhørhed. Det fortæller politisk kommentator Troels Mylenberg.

- Det handler rigtig meget om troværdighed. Lige nu fremstår Helle Thorning-Schmidt meget troværdig, hvor Lars løkke Rasmussen kæmper med en masse skandaler, der har ødelagt hans troværdighed. For ham er det vigtigt at virke rolig og ikke hidse sig op, fortæller han.

En anden knap er den, Johanne Schmidt-Nielsen har været virkelig god til at trykke på, og som har ført til, at hun ved sidste valg fik 47.000 personlige stemmer.

- Hvis man kan formå at være personlig og vise nærhed, vinder man ofte meget sympati. Personlige kampagner, hvor vælgerne får et andet og mere menneskeligt billede af politikerne, har generelt en stærk effekt, fortæller Troels Mylenberg.

Hvad er på vælgernes dagsorden?

Det handler selvfølgelig også om at lave valgkampagne om det, som vælgerne er optagede af for tiden.

- Lige nu er alle meget optagede af beskæftigelse og arbejdsmarked, så hvis Socialdemokratiet og Venstre kan få valgkampen til at handle om social dumping, dagpenge, nye jobs osv., så vil de kunne få fat i både tvivlerne og den generelle befolkning, fortæller Kasper Møller Hansen.

For de partier, der har mistet vælgere til et andet parti, er det en god ide at lade sig inspirere lidt af deres politik.

- Socialdemokratiet ved, at de har mistet vælgere til Dansk Folkeparti. Derfor har de haft fokus på udlændingepolitik i deres seneste kampagne, fortæller Troels Mylenberg.

Hvad er moderne, og hvad er yt?

Men når alt kommer til alt, er der også bare nogen partier, som pludselig er meget moderne og trendy, selvom de ikke har ændret politik nævneværdigt.

- Vi kalder det Villy Søvndal- effekten. I 2007 var SF pludselig det hotteste parti, og nærmest fra den ene dag til den anden røg de ud i kulden igen. Det samme skete for Radikale Venstre i 2005, der var virkelig populært og fik kælenavnet Radi-cool. Det er de her bevægelser, der gør en valgkamp så spændende, fortæller politisk kommentator Troels Mylenberg.

Derfor er partierne også helt besatte af meningsmålinger.

- Det er her, partierne kan se, om et nyt forslag har rykket ved tvivlerne. På den måde kan de spore sig ind på, hvilke budskaber tvivlerne tænder på, fortæller han.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.