Elsker du ost? Så bør du tjekke den, du har liggende i dit køleskab. Fødevarestyrelsen har i dag meldt ud, at et parti ost er blevet tilbagekaldt af Dansk Supermarked.
Det drejer sig om et parti af en mellemlagret Danbo skæreost +45 i vægtklassen 700 gram.
Den er taget af handlen, fordi der grundet en fejl i emballageringen af osten er risiko for, at der kan udvikle sig mug på den.
Osten, der er problemer med, er en Danbo skæreost +45, mellemlagret, vægt 700 gram, mærke: "Vores". Se deltaljerne om osten i boksen til venstre.
Fødevarestyrelsen råder forbrugerne til at kassere osten eller lever den tilbage til butikken, hvor den er købt.
Ifølge Videnskab.dk er mug på gammel mad farlig at spise. Noget helt andet er mug på skimmeloste - men skæreosten fra Danbo hører ikke ind under den kategori. Og er det ikke meningen, der skal være mug på maden, bør man holde sig fra den, siger en ekspert til Videnskab.dk.
Læs her: Hvorfor er mug på gammel mad farlig at spise - mens gorgonzola er en delikatesse