Knæet knirker, knaser eller knækker - og pludseligt gør det ondt.
Kender du det? Så er du ikke alene. Faktisk oplever lige knap to ud af tre danskere knæsmerter i hverdagen - nogle oftere end andre. Det viser en ny undersøgelse, som Wilke har lavet for Ritzau Fokus.
Men faktisk behøver ikke at frygte smerterne, så længe de aftager, og knæet ellers fungerer normalt. Det fortæller Christian Neergaard, der er fysioterapeut og lektor og underviser på Professionshøjskolen Metropol.
- Hvis generne står på en uge eller to og gradvist aftager, så er det ikke noget, man skal være bange for. Så skal man aflaste knæet fra den øvelse, der gør ondt og så langsomt bygge op igen, siger han til Ritzau Fokus.
Men hvis der komme pludselige smerter, hvor hele knæet hæver op, og man føler, man har svært ved at strække og bøje knæet, så kan det være en større skade. Det vil oftest være inde i knæet, og det kan eksempelvis være menisken, sideledbånd eller korsbåndet, der er skadet.
- Det skal man reagere på, for det forsvinder ikke af sig selv. Det værste man kan gøre er at ignorere det eller holde sig helt passiv, for så mister man muskelmasse og styrken, siger Christian Neergaard.
I undersøgelsen svarer over hver tredje af dem, der oplever smerter, at de ignorerer den. Men får du først en skade, eksempelvis i korsbåndet, så vil knæet nemmere vride og få smerter, skader og eventuel slidgigt fremover.
Det er svært at sige, hvad smerter i knæene skyldes. Men Christian Neergard deler det op i to: Et pludseligt traume, som er en akut skade, eller en overbelastning, der langsomt kommer snigende.
- Det kan være, at man er gået i gang med at træne eller lave noget, man ikke plejer at gøre. Hvis man eksempelvis ikke er vant til at løbe, men pludselig går i gang med at løbetræne, siger han.
De motionsformer, der er meget belastende for knæet er blandt andet crossfit, hvor man laver dybe knæbøjninger med meget vægt på. Også sportsgrene med bold, som håndbold, fodbold, volleyball og tennis er hårde for knæet, for der er mange vrid, hop og landinger, der kan gå galt.
Musklerne bygger sig hurtigt stærke, når man træner, men senevævet i eksempelvis knæet halter bagud. Det vil sige, at man hurtigt kommer i god form og øger muskelstyrken, mens senevævet er langsomt om at blive stærkere. Derfor skal man have tålmodighed, når man træner, fortæller Christian Neergaard.
- Stil dig på det ene ben, tag en lille bold, og lad den vandre fra hånd til hånd i ottetaller mellem dine ben.
- Bind en træningselastik om anklerne og løft det ene ben uden at bøje det for meget. Bevæg foden frem, tilbage og til siden. Stram eventuelt elastikken, hvis øvelserne bliver for lette.
- Få hjælp fra en anden. Stil jer over for hinanden på et ben og giv på skift hinanden et puf på skuldrene eller brystet, så I træner balancen.
- Igen skal I være to til øvelsen. Den ene står foran den anden, og den bagerst giver personen et skub på bækkenet, ikke ryggen. Den forreste person skal falde forover og lande på den ene fod, uden at knæet bliver presset ud over foden. Skub tilbage og gentag øvelsen.
- Lav squats, hvor du står med hoftebredde mellem fødderne. Forestil dig, at du sætter dig ned på en stol og rejser dig igen. Du skal holde ryggen ret og stritte med numsen. Træn eventuelt med vægte. Hvis det er for hårdt at lave regulære squats, kan du stille dig op ad væggen med en plastikpose i ryggen, og "glid" ned og op ad væggen.
- Vip på et vippebræt og udfordr dig selv: Luk øjnene eller stå på et ben, når du først har fundet balancen.
Kilde: Samvirke og Sund Sport
Det spurgte vi om:
Oplever du knæsmerter i hverdagen?
- Ja, ofte: 13 procent
- Ja, nogle gange: 22,7 procent
- Ja, sjældent: 28, 1 procent
- Nej, aldrig: 36,1 procent
Hvis ja, hvad har du gjort ved knæsmerterne?
- Har kontaktet læge/behandler: 27,1 procent
- Skåner knæet: 42,3 procent
- Ingenting: 37,3 procent
Kilde: Undersøgelse lavet af Wilke for Ritzau Fokus. I undersøgelsen blev 1033 repræsentative danskere interviewet.
UDVID 
/ritzau/FOKUS