Ny whistleblowerordning bekymrer restauranter
Horesta frygter for falske, anonyme anmeldelser om fødevaresikkerheden efter ny whistleblowerordning.
Arkivfoto. Horesta frygter falske, anonyme anmeldelser om fødevaresikkerheden efter ny whistleblowerordning.
Arkivfoto. Horesta frygter falske, anonyme anmeldelser om fødevaresikkerheden efter ny whistleblowerordning. Foto: Colourbox/COLOURBOX.COM


Det kan ødelægge restauranter og madkæders renommé og forretning, hvis man offentliggør antallet af anonyme henvendelser omkring fødevaresikkerheden for de enkelte madsteder.

Derfor er restauranternes brancheorganisation Horesta bekymret for den whistleblowerordning, som er en del af det såkaldte Fødevareforlig 3, der blev indgået fredag.

Det siger Kirsten Munch, der er politisk chef i Horesta.

- Vores bekymring er, hvis man kan få indblik i antallet af klager mod en virksomhed, at det kan være grobund for en historie i medierne om, at nu har der været x antal klager mod en navngiven virksomhed.

- Det vil have en kæmpe konsekvens for virksomheden, hvis det er uberettigede klager. Så stiller man bare spørgsmålstegn ved, om kontrollen er god nok, og om der nu er orden i sagerne i den virksomhed, siger hun til Ritzau.

Hun frygter blandt andet, at falske klager kan komme fra en konkurrent eller personer, som har set sig sure på virksomheden.

Fødevareforlig 3 er indgået mellem regeringspartierne, SF, Enhedslisten, Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti. Forliget sikrer 354,4 millioner kroner i perioden 2015-2018 til at forbedre fødevaresikkerheden.

Som en del af aftaleteksten lyder det, at whistleblowerordningen skal evalueres efter et år.

Netop en kort forsøgsperiode er en god måde at teste ordningen på, siger branchedirektør i DI Fødevarer, Ole Linnet Juul.

- Vi vil ikke gå imod det, men vi synes, det er fint, at man evaluerer det efter et år.

- Det er en ordning, man også har på arbejdsmiljøområdet, og det er ikke mit indtryk, at det giver nogen særlig stor effekt. Det er mere symbolpolitik, end det er et reelt instrument, siger han til Ritzau.

Overordnet set roser Ole Linnet Juul og Dansk Industri det brede forlig, som sætter ind på en række væsentlige områder.

Der er dog plads til flere forbedringer, lyder det.

- Vi undrer os over, at når man bruger nye instrumenter og ny teknologi, at man så fastholder det samme antal kontroller.

- Man iværksætter nogle instrumenter, og så havde det været rart, hvis man også erkendte, at de var mere effektive og nedsatte antallet af kontroller, fordi de er mere målrettede, siger Ole Linnet Juul.

Desuden mener han, at rejseholdet bruger for meget tid på at kontrollere virksomheder, hvor der ikke er noget at komme efter.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.