En rapport, der viste, at offentligt ansatte har fem sygedage mere om året end privatansatte, fik i sidste uge minister for offentlig innovation Sophie Løhde (V) og beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) til at komme med nogle kontroversielle udtalelser om sygefraværet.
Derfor har Kirsten Normann Andersen – sundhedsordfører for SF – kaldt de to ministre i samråd, hvor hun vil have dem til at forklare deres udtalelser.
Hun mener, udtalelserne baserer sig på forkerte tal.
Hvis man renser tallene i rapporten, så de offentligt ansattes sygefravær er sammenligneligt med de privatansattes, har de offentligt ansatte nemlig kun en halv sygedag mere om året. Og det er forhold, som de to ministre ifølge Kirsten Normann Andersen var klar over, da de udtalte sig om rapporten.
- Den bevidste udlægning af ikke-korrigerede tal kan man simpelthen ikke være bekendt, og det læner sig op ad manipulation. Derfor indkalder jeg ministeren (Sophie Løhde red.) i samråd, så hun kan få en ny chance og præsentere sygefraværet helt ærligt og redeligt, siger Kirsten Normann Andersen i en pressemeddelelse.
Arbejdspladser kan ikke sammenlignes
Dykker man ned i rapporten, der er udarbejdet af Finansministeriet og Beskæftigelsesministeriet, kan man læse, at de fem sygedages forskel kan skyldes flere ting.
Der er blandt andet flere kvinder ansat i det offentlige. Kvinder er mere syge end mænd, fordi de oftest tager barnets første sygedag og er syge med graviditetsbetingede gener, der medregnes som sygefravær.
Derudover er de offentligt ansatte sygeplejersker i højere grad ansat på landets hospitaler, mens de privatansatte sygeplejersker også kan være ansat hos en praktiserende læge eller som optiker.
Derfor er arbejdspladserne ikke helt sammenlignelige, som Sophie Løhde ellers har givet udtryk for.
- Der er langt flere kvinder ansat i det offentlige end i det private. Kvinder er oftere syge end mænd, og det skyldes blandt andet, at kvinder oftest tager børns første sygedag og er syge med gener fra graviditet.
- Sosu’er er mere syge end kontorassistenter. Da sosu’er udgør en stor del af den offentlige sektor, gør det, at de hiver resten med op.
- Arbejdspladserne i henholdsvis det offentlige og private er ikke helt sammenlignelige, da sygeplejersker i det offentlige oftest er på hospitalerne, mens sygeplejersker i det private også kan være ansat hos praktiserende læger og som optikere. For eksempel kan man ifølge forsker i sygefravær Merete Labriola som sygeplejerske hos en praktiserende læge godt gå på arbejde med et brækket ben, men man kan ikke løbe rundt på et hospital.
- Embedsmændene skriver tydeligt i rapporten, at 50-60 procent af forskellen i sygefraværet kan forklares med demografi og arbejdsfunktion. Arbejdsopgaverne og –forholdene i henholdsvis det offentlige og det private kan derfor ikke sådan uden videre bare sammenlignes, selvom de har den samme faggruppe ansat.
- 2,5 dage af forskellen på sygefraværet kan forklares af sygefravær på mere end 30 dage, altså langstidssygdom. Ansatte i det offentlige og det private er lige meget syge, når det kommer til kort tids sygdom. Her er forskellen kun lige en halv dag om året.
Kilde: Økonomisk Analyse: Sygefravær i den offentlige sektor, Politiken.dk
UDVID 
Sig undskyld
Til Politiken ærgrer Kirsten Normann Andersen sig over, at de to ministre har fremlagt og udtalt sig på baggrund af forkerte tal. Hun mener, at det sender et helt forkert signal til de offentligt ansatte.
- Først og fremmest håber jeg, at regeringen og de to ministre lægger sig fladt ned og siger undskyld til de offentligt ansatte, for det er virkelig en våd klud i hovedet på mennesker, som har et meget hårdt arbejdsmiljø i forvejen, og som faktisk har forsøgt at råbe regeringen op på ressourcespørgsmålet, siger Kirsten Normann Andersen til Politiken.
Om resultatet af rapporten sagde Troels Lund Poulsen blandt andet til Berlingske, at han ikke kunne se, hvorfor man ikke skulle have en offensiv sygefraværspolitik i det offentlige, for det høje sygefravær kunne ikke passe, og Sophie Løhde kaldte det ”uforklarligt”.
Det fik flere offentligt ansatte op af stolene for at komme med deres bud på, hvordan sygefraværet kunne være så højt i det offentlige. I et debatindlæg på Avisen.dk skrev sygeplejerske Frederikke Marie Sørensen for eksempel, at hun selv var gået ned med stress, fordi tidspresset på arbejdspladsen var for stort.
Frygter spild af penge
Kirsten Normann Andersen frygter, at reaktionen på rapporten og ”den offensive politik på sygefraværet” vil betyde spildte penge, fordi man ser bort fra Arbejdstilsynets kritik af manglende sammenhæng mellem opgaver og ressourcer på eksempelvis landets sygehuse.
- Måske der i langt højere grad var brug for de penge som ekstra ressourcer og til at skabe et godt arbejdsmiljø, hvor de ansatte ikke løber hurtigere og hurtigere, og vi i stedet fik lidt flere hænder til det stigende arbejdspres, siger Kirsten Norman Andersen i pressemeddelelsen.
Troels Lund Poulsen og Sophie Løhde holdt onsdag pressemøde om regeringens nye ledelses- og kompetencereform, der blandt andet har til formål at skabe bedre ledelse og nedbringe sygefraværet i det offentlige.
Sophie Løhde og Troels Lund Poulsen er blevet bedt om at:
- Svare på hvad de helt konkret begrunder deres stærke udtalelser om et angiveligt større sygefravær blandt offentligt ansatte ud fra.
- Kommentere de udtalelser flere eksperter bl.a. er fremkommet med i Politiken d. 5. januar 2019 i artiklerne: ”Eksperter: Regeringen vildleder om sygefraværet i den offentlige sektor” og ”Sagen forfra: 5 problemer med regeringens nye rapport” , bl.a. spørgsmålet om forskellene i offentligt og privat regi på henholdsvis kort- og langt sygefravær.
- Forholde sig til om der evt. er en sammenhæng mellem arbejdspresset og sygefraværet i den offentlige sektor, jf. de mange påtaler flere af regionerne sygehuse har fået af Arbejdstilsynet de sidste par år?
UDVID