Nu kommer de vilde skræmmekampagner: Jagten på tvivlerne er sat ind
Om en uge skal danskerne til folkeafstemning om retsforbeholdet. Hver tredje vælger er i tvivl om, hvad de skal stemme, og det får EU-forsker til at frygte skræmmekampagner fra både ja- og nej-partierne de næste syv døgn
Da danskerne skulle stemme om euroen i september 2000 kunne man tale om skræmmekampagne. I dag er det trods alt i småtingsafdelingen, mener EU-forsker Derek Beach.
Da danskerne skulle stemme om euroen i september 2000 kunne man tale om skræmmekampagne. I dag er det trods alt i småtingsafdelingen, mener EU-forsker Derek Beach. Foto: Henning Bagger, Scanpix.


I en skræmmekampagne forsøger man at bruge afskrækkelse som virkemiddel for at få folk til at lade være med noget.

Det kan være billeder af ødelagte lunger på cigaretpakkerne for at få folk til at kvitte smøgerne.

Et andet eksempel er integrationsminister Inger Støjbergs annoncer i udenlandske aviser for at skræmme flygtninge fra at komme til Danmark.

Lige nu fyger det med beskyldninger fra både ja- og nej-siden om, at modparten laver skræmmekampagner.

Men sandheden er, at valgkampen op til afstemningen om retsforbeholdet næste uge indtil videre har været uden de vanlige skræmmekampagner, mener EU-forsker fra Aarhus Universitet Derek Beach.

Småtingsafdelingen

Til gengæld frygter han, at skræmmekampagner fra begge sider vil tage voldsomt til i slutspurten i håb om at shanghaje vælgere blandt de mere end en million ubeslutsomme og tvivlende vælgere.

- I forhold til tidligere afstemninger er vi indtil videre nede i småtingsafdelingen, når det handler om at skræmme vælgerne, siger Derek Beach.

Han sammenligner med folkeafstemningen om euroen i år 2000, hvor politikere, der ønskede at erstatte kronen med euroen virkelig skruede op for mareridtsscenarierne.

- Arbejdsgiverne og industrien advarede om, at et nej ville betyde, at virksomheder aldrig nogensinde mere ville placere en fabrik i Danmark, hvis vi beholdt kronen. Vi fik tudet ørerne fulde af, at vi ville lide store økonomiske tab og miste politisk indflydelse. Det var ubegrundet skræmmekampagne, siger han.

Når han ser på den nuværende kampagne op til folkeafstemningen om retsforbeholdet har der ikke været decideret skræmmekampagner, noterer han.

Svært at puste op til afgørende valg

- Det handler også om størrelsen af den her afstemning. Det er svært at puste det op til at være et helt afgørende valg for Danmark. Selvfølgelig er det vigtigt, men det er ikke en meget skelsættende afgivelse af suverænitet som for eksempel euroafstemningen var, siger han.

Både ja- og nej-siden overdriver deres argumenter, pointerer Derek Beach.

Når Dansk Folkepartis Morten Messerschmidt påstår, at nærmest al dansk strafferet kommuner under vingerne af EU, hvis vi stemmer ja, er det simpelt hen forkert.

Og ja-siden overdriver betydningen af europol, når de får det til at lyde som om at internationale bander får frit spil herhjemme, hvis vi stemmer nej, fremfører han.

Tæt løb fremkalder skræmmekampagner

Men overdrivelserne vil sandsynligvis blive voldsommere og kan svinge over i egentlige skræmmekampagner i de næste dage, vurderer Derek Beach.

- Særligt når ja- og nej-sigerne står så tæt lige nu, kan man frygte flere skræmmekampagner i næste uge. Der er en stor gruppe af vælgere, der ikke har besluttet sig endnu, og dem vil man forsøge at nå ud til, ligesom man vil gøre alt for at få stemmeprocenten op, siger han.

Men selvom toppolitikere vil tørne sammen i debatter og medierne vil være fyldt med annoncekampagner i de næste dage, tror han ikke på, at det bliver en ophidset og skinger debat.

- Selv Søren Pind (justitsminister red.) er så fornuftig og erfaren, at han ikke går i selvsving over et eller andet. Der er ikke så meget på spil ved den her afstemning, og derfor tror jeg ikke, at hverken ja- eller nej-siden vil fyre nye skud af, siger han.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.