Avisen.dk
Nyhedsbrev | Opret profil | Log ind | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her
DISCOUNT-JOB I ALDI

Mustafa: Aldi lagde fælder for at fyre mig

Mustafa Køkten fik stresskollaps efter 10 år i Aldi. Dumpede chefens test tre gange og blev fyret.

2. juli 2012 kl. 11:12 og
Start et spil på Spigo.dk
Spil
Mustafa Køkten havde flere voldsomme oplevelser med butikstyve i Aldi. Efter et stresssammenbrud blev han degraderet fra sin stilling som souschef, og efter kort tid fyret, fordi han dumpede tre testkøb.
Mustafa Køkten havde flere voldsomme oplevelser med butikstyve i Aldi. Efter et stresssammenbrud blev han degraderet fra sin stilling som souschef, og efter kort tid fyret, fordi han dumpede tre testkøb. Foto: Jakob Krarup Bjerregaard

”Jeg kan kun tolke det som om, at Aldi ledte efter en gyldig grund til at fyre mig.”

Sådan siger 49-årige Mustafa Køkten fra Odense.

Efter ti års ansættelse i Aldi blev han sidste år fyret, da han for tredje gang dumpede et af kædens kontroversielle 'testkøb'.

Læs artiklen: Aldis fyringsfælde: Tre fejl og du er ude

Mens testkøbene normalt bruges til at sikre, at kasseassistenterne slår alle varer ind og ikke overser noget, mener Mustafa Køkten, at Aldi bevidst brugte testen til slippe af med ham.

Dokumentation: Sådan begrunder Aldi fyringen af Mustafa

Turde ikke sige fra

Mustafa Køkten, der er af tyrkisk afstamning, blev ansat i Aldi på Nyborgvej i Odense i sommeren 2000.

Som så mange andre Aldi-ansatte, der har medvirket i Avisen.dk's artikler, fortæller Mustafa Køkten om en arbejdsplads, der var præget af konstant underbemanding.

Aldi-testen: Snup snydetesten: Kan du klare et job i Aldi?

Ofte var der kun en eller to medarbejdere på arbejde ad gangen, som skulle passe kassen, fylde varer op, gøre rent og aflevere penge i banken.

Som årene gik, blev Mustafa Køkten mere og mere stresset. Men han holdt ud, fordi han var glad for at have et arbejde – og bange for, om han kunne finde et andet, fordi han ikke taler særlig godt dansk.

”Der herskede en frygtkultur. Jeg turde hverken sige fra eller klage, fordi jeg frygtede at miste jobbet,” fortæller han.

Besvimede på arbejde

I 2008 blev Mustafa Køkten forfremmet til souschef for afdelingen på Kochsgade, der er blandt de Aldi-forretninger i Danmark med størst omsætning.

Det betød endnu mere arbejde, og i slutningen af 2009 blev det for meget for Mustafa Køkten. En dag kort før jul besvimede han på arbejdet og blev kørt på hospitalet, hvor han fik konstateret en alvorlig stresstilstand.

”Det hele havde hobet sig op og blev pludselig for meget. Det var en kombination af mange ting, men det hele havde med Aldi at gøre,” siger han.

Udover det krævende arbejde forklarer Mustafa Køkten selv sammenbruddet med, at han følte sig angst efter flere ubehagelige episoder med butikstyve i forretningen.

Læs mere: Mustafa: Butikstyv stak mig med en kanyle

Det hele blev sløret

Da Mustafa Køkten kom tilbage på arbejde i starten af 2010 efter en måneds sygefravær, fik han en uventet men kontant besked. Han skulle skifte til Aldi-forretningen i Vollsmose, og han var ikke længere souschef.

Her skulle han kun sidde ved kassen - ofte op til 10 timer ad gangen.

”Jeg kunne ikke koncentrere mig efter så mange timer ved kassen. Det hele blev sløret,” fortæller han.

En dag i midten af maj 2010 gik det galt første gang. Mustafa Køkten overså en vare, som en kunde fik smuglet med forbi kassen uden at betale. Det var ikke en almindelig kunde, men en af Aldi's testkøbere.

”De kom på det travleste tidspunkt om eftermiddagen, da jeg havde siddet ved kassen i mange timer siden om morgenen,” husker Mustafa Køkten.

En 'ekstremt dygtig' snyder

To uger senere skete det igen, og Mustafa Køkten modtog en skriftlig advarsel fra Aldi.

Normalt gik der lang tid mellem testkøbene, for eksempel et halvt eller et helt år. Og der var ingen af Mustafa Køktens kolleger i Vollsmose-filialen, der blev testet den sommer.

Se også: Kassedamer tvinges til at stjæle fra kolleger

Ikke desto mindre blev han den 27. juli 2010 testet for tredje gang. Den falske kunde havde listet en enkelt pakke tyggegummi med forbi kassen, uden at Mustafa Køkten havde opdaget det.

”Ham, der stod for testkøbet, må have været ekstremt dygtig til at snyde, for jeg havde ellers fanget masser af butikstyve i min tid i Aldi,” siger han.

'Aldi ville af med mig'

To dage senere blev Mustafa Køkten fyret.

Dokumentation: Sådan begrunder Aldi fyringen af Mustafa

”Det var et hårdt slag, at jeg blev fyret. Jeg havde givet så meget af mig selv,” siger han.

Mustafa Køkten er sikker på, at Aldi bevidst brugte testkøbene til at slippe af med ham.

”Jeg kan ikke tolke det på nogen anden måde. Måske var det, fordi jeg havde været sygemeldt med stress. Ellers ved jeg det ikke. Jeg har aldrig fået nogen forklaring,” siger han.

På grund af sin høje anciennitet havde Mustafa Køkten et halvt års opsigelse. Efter snart halvandet års arbejdsløshed starter han om en uge på nyt job i en konkurrerende supermarkedskæde.

DISCOUNT-JOB I ALDI
NYHEDSBREV
 
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
separator
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores forretningsbetingelser.
DEBAT OM ARTIKLEN
For at kommentere skal du være logget på Facebook. Logges på via "Kommenter via...", genindlæs siden
02.07-2012 | 20:31 af Brian Pedersen
Efter alt det jeg efterhånden har læst af artikler og hørt om Aldi og deres respektløse behandling af deres ansatte, har jeg og min kone besluttet os til at vi ikke ønsker at lægge en eneste krone af vores egne surt tjente penge i deres kasse mere.
Det er næsten sammenlignelig med rendyrket ondskab det Aldi udsætter sine ansatte for, hvis jeg havde en arbejdsplads der viste deres respekt over for mig på den måde i det daglige, ville jeg helt sikkert møde på arbejde med sommerfugle i maven hver eneste dag, og jeg ved godt at det er guld værd at have et fast arbejde for tiden, med denne form for nedværdigende behandling af sine ansatte, ja så ville jeg være MEGET! ked af at arbejde et sådan sted også så ked af det, at det nok ikke ville bedre den bet det vil være at stå uden erbejde.
Stakkels mennesker der står i den situation hver eneste dag som er ansat i et så respektløst firma. Vi har jo også hørt om den skandaløse måde de behandler deres kunder på, når de kommer for at reklamere over en defekt vare, som er dækket af/under garatien og hvor kunderne så selv står med hele sagen alene, med hvad reklamation, beskrivelsen og indsendelse af de forskellig fejlbehæftigede varer angik.
Så alt i alt er den eneste måde man kan forklare et firma som Aldi på, hvor uakseptabelt det er for en måde de behandler deres ansatte på, nemlig at stoppe med at handle der ( fuldstændig stoppe ), for de bitte små ører vi sparer ved at handle der i forhold til så mange andre steder, er hverken for mig eller de ansatte det værd, og så kan man jo begynde at handle der igen, hvis Aldi på en eller anden måde viser vaskeægte anger og at man kan se der klart og tydeligt er sket forbedringer på flere fronte FOR! de ansatte, for Aldi skal jo helt sikkert også belønnes som alle andre der viser den lige vej igen efter en skovtur i rabatten.
 
 
02.07-2012 | 22:36 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
03.07-2012 | 22:45 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
03.07-2012 | 22:50 af Andersen Peter
Jeg har en mistanke om at Aldi ikke er Avisens største annoncør
 
03.07-2012 | 23:03 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
© Copyright 2013, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites