Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her
DISCOUNT-JOB I ALDI

Kassedamer tvinges til at stjæle fra kolleger

Nye ansigter i Aldi-kæden skal hjælpe chefen med at snyde kolleger. En ubehagelig opgave at starte med, lyder det fra HK.

1. juli 2012 kl. 06:00 og
Start et spil på Spigo.dk
Spil
Måske er han kunde, måske er han din nye kollega. Og hvis du ikke aflurer hans forsøg på at snyde dig, kan det koste dig jobbet. Personerne på billedet har intet at gøre med testkøb.
Måske er han kunde, måske er han din nye kollega. Og hvis du ikke aflurer hans forsøg på at snyde dig, kan det koste dig jobbet. Personerne på billedet har intet at gøre med testkøb. Foto: Jakob Krarup Bjerregaard
Del på Facebook
Mail artiklen
Print artiklen

"Du går ind i butikken, finder en flaske dyr Barolo, gemmer den i en kasse billigt sprøjt, og betaler ved kassen uden at gøre opmærksom på det."

Frygt og lede i Aldi
  • Den tyske discount-kæde Aldi åbnede sin første butik i Danmark i 1977, og har i dag 250 butikker.
  • Kæden har fra starten haft overenskomst med HK Handel.
  • Aldi-ansatte har ingen tillidsrepræsentanter, og kæden er løbende blevet kritiseret for stærkt kritisable arbejdsforhold.
  • Aldi's ledelse nægter konsekvent at udtale sig om medarbejdernes forhold, mens de fleste medarbejdere frygter at blive fyret, hvis de taler med pressen.
  • Avisen.dk har i flere omgange sat fokus på urimelige arbejdsvilkår og underlige ansættelsesbetingelser i Aldi.
  • Mange tidligere og nuværende medarbejdere har henvendt sig for at fortælle om arbejdet i Aldi.
  • De fleste vil være anonyme af hensyn til deres job, mens andre står ved deres udtalelser.
  • Fælles for dem er, at de fortæller om en arbejdsplads, der ulmer af utilfredshed, vrede og frygt.

Sådan kan ordren lyde fra den øverste chef til nye ansatte i discount-kæden Aldi.

Udspekulerede 'testkøb' er en fast del af den kontrolmaskine, som medarbejdere i Aldi er underlagt. Og ofte er det helt nye medarbejdere, der sættes til at snyde deres nye kolleger.

”Deres ansigt ikke er kendt endnu, derfor bliver de udpeget” forklarer en erfaren Aldi-medarbejder, der ønsker at være anonym, fordi hun stadig er ansat i butikken.

Læs artiklen: Chefen tvinger Ulla til at snyde kollegerne

Andre supermarkeder foretager også forskellige former for 'hemmelig' kontrol.

De fleste anvender dog eksterne firmaer eller professionelle butiksdetektiver, og afholder sig fra at fremprovokere fejltagelser, med mindre der er konkret mistanke om overdreven sjusk eller svindel hos en enkelt medarbejder.

Men i Aldi er det normalt, at nye medarbejdere håndplukkes af distriktschefen til en 'indkøbstur' rundt i andre Aldi-forretninger. Her skal de ved hjælp af snedige tricks forsøge at få deres kolleger ved kasseapparatet til at begå fejl, som i yderste konsekvens kan koste jobbet.

Test dig selv: Snup snydetesten: Kan du klare et job i Aldi?

Det beretter både nuværende og tidligere ansatte i Aldi uafhængigt af hinanden.

HK: Det er forkasteligt

Fagforeningen HK er rystet over Aldis praksis:

”Det er helt forkert, at man presser medarbejderen til at gøre noget så ubehageligt overfor kollegerne. Det hører ingen steder hjemme, og vi tager afstand fra det,” siger Pia Thurøe, formand for HK Handel Midt.

At det ofte er nye medarbejdere, der får opgaven, gør ikke sagen bedre, mener hun:

”Det må være en ubehagelig oplevelse, at man skal starte ud med at mistænkeliggøre en kommende kollega. Det er forkasteligt,” siger Pia Thurøe.

Fremprovokerer fejl hos kassedamen

Aldis metoder får hårde ord med på vejen fra Peter Breum, der er advokat med speciale i ansættelsesret.

Når arbejdsgivere anvender kontrolforanstaltninger over for medarbejdere, er det et krav, at det foregår vilkårligt, ikke må være krænkende, og ikke må medføre gener for den enkelte medarbejder.

Med testkøbene overtræder Aldi på alle måder de almindelige spilleregler for kontrol af medarbejdere, mener Peter Breum.

”Der er et grundlæggende retssikkerhedsmæssigt problem i, at man forsøger at fremprovokere fejltagelser,” siger han.

Indenfor strafferetten har selv politiet begrænsede muligheder for at anvende såkaldte 'agent provocateur', der decideret er med til at fremme en forbrydelse. Derfor er det også ude af proportioner i en butik som Aldi, lyder ræsonnementet.

Konkurrent: Det er alt for lumsk

Peter Breum kalder Aldi's fremgangsmåde for 'usympatisk'.

”Det er jo virkelig intimiderende og ydmygende for begge parter. Med mindre formålet er at skabe en frygt-kultur, lyder det som en på alle måder rigtig dårlig ide,” siger han.

Hos konkurrenten COOP oplyser sikkerhedschef Jens Jakob Andersen, at man aldrig kunne drømme om at lade egne medarbejdere udføre kontrol eller testkøb.

Derudover afholder man sig helt fra at fremprovokere fejltagelser.

"Vi anvender testkøb, men vi jagter ikke vores medarbejdere. Og slet ikke med sådanne metoder, det er ganske enkelt for lumsk," siger Jens Jakob Andersen.

Aldi sparer penge på at lade kolleger stikker hinanden

Forklaringen bag den særlige kollega-kontrol i Aldi skal ifølge flere kilder findes i kædens discountmentalitet.

”Alting i Aldi handler jo om at spare penge, så det er billigere at få medarbejderne til at snyde hinanden," siger en tidligere Aldi-medarbejder, der ønsker at være anonym.

Læs hele historien: Snup snydetesten: Kan du klare et job i Aldi?

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Aldi-direktør Jan Lund.

DISCOUNT-JOB I ALDI
NYHEDSBREV
 
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
separator
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores forretningsbetingelser.
DEBAT OM ARTIKLEN
For at kommentere skal du være logget på Facebook. Logges på via "Kommenter via...", genindlæs siden
01.07-2012 | 11:49 af Jan Danum
Kan Aldi overhovedet gøre noget rigtigt?
 
01.07-2012 | 11:57 af Carsten Svendsen
Hvis, at skrabe penge ind til "ALDI Einkauf Gmbh & Co. oHG" er rigtigt, så ja! :o)
 
01.07-2012 | 12:21 af Anne Elfengård
Den enkleste model er - STOP med at handle i Aldi - vis dem, at vi tager de ansattes parti ved at gøre dette - Læg dine indkøb andre steder
 
01.07-2012 | 14:03 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
01.07-2012 | 14:07 af Ove Nielsen
De - Anne og dine betragtninger vil jeg gerne anbefale, da jeg finder dem fornuftige ;-)

mvh Confucius
 
 
02.07-2012 | 14:17 af Erik Larsen
Stop med at handle i Aldi ? - Tja, der er blot det problem, at ofte ryger hjertet op i tegnebogen - og ALDI har jo ofte billige tilbud......!

Den gang ALDI lancerede sig i DK, var de jo kontroversielle fra første dag. Alligevel har de formået at overleve til i dag.

Og der var en vittighed: Hvad har ALDI og en intimmassageklinik til fælles? - Jo, alle siger de aldrig kommer der, og når de så alligevel har været der, kigger de sig omhyggeligt rundt til alle sider, for ingen de kender skal se, at de alligevel har været der.
 
01.07-2012 | 14:41 af Hans Erik Kratholm Rasmussen
Jeg forstår egentlig ikke, hvordan man kan frygte at blive fyret fra Aldi. Er det fordi, man har sparet på fagforeningen for at have råd til at arbejde billigt? Alt andet må da være bedre end at arbejde i den slavebutik.
 
02.07-2012 | 00:35 af Johnny Hansen
Nu er det snart 6 mdr. siden jeg har handlet i den skodgescháft :-)) kommer der nix not mehr :-(( :-))
 
© Copyright 2013, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites