Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her

Morten Olsen frygter Italiens Pirlo

Landstræner Morten Olsen har stor respekt for Italiens strateg Andrea Pirlo, som skal bremses tirsdag.

15. okt. 2012 kl. 14:39
Start et spil på Spigo.dk
Spil
Italiens dygtige midtbanespiller Andrea Pirlo kan blive livsfarlig for det danske landshold. Morten Olsen vil forsøge at sætte ham ud af spillet.
Italiens dygtige midtbanespiller Andrea Pirlo kan blive livsfarlig for det danske landshold. Morten Olsen vil forsøge at sætte ham ud af spillet. Foto: AP/Valentina Petrova / POLFOTO
Del på Facebook
Mail artiklen
Print artiklen

Landstræner Morten Olsen plejer ikke at fokusere voldsomt meget på modstanderens spillere. Men mod Italien gør han en undtagelse.

For Italien råder over en af verdens bedste fodboldspiller på den defensive midtbane i Juventus-stjernen Andrea Pirlo.

- Pirlo skal ikke i gang i denne kamp. Det er indlysende for alle. Det kræver noget ekstra fra os, siger Morten Olsen.

Landstræneren sammenligner Pirlo med den tyske legende Franz Beckenbauer, som også styrede spillet fra en tilbagetrukket rolle på midtbanen.

- Italien har helt tilbage fra 2006 også produceret rollemodeller. Det var Beckenbauer i hans tid. Og det er Pirlo i hans tid.

- Pirlos spil har åbnet øjnene for spillere og trænere, som nu tænker over at bygge spillet op nedefra.

- Det kunne være en god idé for mange hold at have en spiller med gode strategiske evner og med de kreative værktøjer. Det har Pirlo. Og de har også Daniele De Rossi, fortæller Morten Olsen.

Italien råder også over spillere som Mario Balotelli og Sebastian Giovinco, og de er mere offensive end tidligere.

- De har mange unge spillere, som allerede har været med i meget.

- De spiller mere offensivt end det hold, vi mødte i 2004. Men Italien har også svagheder, og det skal vi forsøge at udnytte. De er også sårbare. Vi smider ikke håndklædet, fastslår Morten Olsen.

Det er endnu uvist, om Danmark vil sætte en direkte markering på Pirlo for at sætte ham ud af spillet.

- Vi skal træffe et valg, om vi spille med en mere defensivt orienteret spiller. Det er et valg, vi skal træffe. Nærmere vil jeg ikke komme det, siger Morten Olsen.

Alle 23 spillere i truppen - også dem der har døjet med småskavanker - er klar til kampen.

- Spillerne er 100 procent opsatte på denne kamp. Jeg går ud fra, at alle er klar, siger Morten Olsen.

Læs også: Vred Bendtner: Jeg fortjener det ikke

Læs også: Dansk legende har droppet sin landstrænerdrøm

Læs også: Landsholdet opgiver kampen med Matador

NYHEDSBREV
 
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
separator
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores forretningsbetingelser.
DEBAT OM ARTIKLEN
For at kommentere skal du være logget på Facebook. Logges på via "Kommenter via...", genindlæs siden
© Copyright 2013, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites