Minister jubler: Flere vil uddanne sig til privat sektor
Det ærgrer dog Dansk Erhverv, at det endnu ikke er lykkedes at lokke de unge til de naturvidenskabelige uddannelser på landets universiteter i særlig stor grad.
- Det er især positivt, at stigningen er størst på uddannelser, der retter sig mod det private arbejdsmarked. Ikke mindst når vi igen i år sætter rekord i antallet af optagne, siger Esben Lunde Larsen (V)
- Det er især positivt, at stigningen er størst på uddannelser, der retter sig mod det private arbejdsmarked. Ikke mindst når vi igen i år sætter rekord i antallet af optagne, siger Esben Lunde Larsen (V) Foto: Thomas Lekfeldt/arkiv/Scanpix


Årets tal for optagelse på de videregående uddannelser viser, at de unge i højere grad søger mod uddannelser, der retter sig mod job i den private sektor.

I år er det særligt professionsbachelor-uddannelserne, som har været populære. Men kigger man på væksten siden 2007, er det erhvervsakademiuddannelserne, der har oplevet den største vækst.

Forsknings- og uddannelsesminister Esben Lunde Larsen (V) udtrykker stor tilfredshed med ansøgningsmønstret. Også i Dansk Erhverv glæder man sig over, at de unge tænker på deres jobmuligheder, når uddannelsen er slut.

- Det er især positivt, at stigningen er størst på uddannelser, der retter sig mod det private arbejdsmarked. Ikke mindst når vi igen i år sætter rekord i antallet af optagne.

- Det er en massiv investering fra samfundet, og vi skal gerne have et afkast i sidste ende med dygtigere studerende, der kan være med til at skabe vækst i vores virksomheder, siger Mette Fjord Sørensen, uddannelses- og forskningspolitisk chef i Dansk Erhverv.

Dog ærgrer det Dansk Erhverv, at det endnu ikke er lykkedes at lokke de unge til de naturvidenskabelige uddannelser på landets universiteter i særlig stor grad.

Ligesom Mette Fjord Sørensen finder det en smule bekymrende, at der er blevet optaget 19 procent færre på erhvervsakademiernes it-uddannelser.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.