Erhvervskoleelever: Vi hænger fast i skraldespands-image
Faldet i elevtallet på erhvervsuddanelserne ærgrer elevernes organisation, der peger på stigende efterspørgsel efter faglært arbejdskraft fremover. Uddannelserne skal sælges langt mere offensivt allerede i folkeskolen, og der skal gøres op med uddannelsernes skraldespands-image, mener organisationen.
Erhvervskolerne skal vriste sig fri af deres dårlige image og ud for at vise sig frem, mener erhvervskoleelevernes formand.
Erhvervskolerne skal vriste sig fri af deres dårlige image og ud for at vise sig frem, mener erhvervskoleelevernes formand. Søren Bidstrup, Scanpix


Nye tal fra Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling viser, at kun 28.400 elever i år er startet på en erhvervsuddannelse - 3.600 færre end sidste år. Den udvikling ærgrer Mie Hovmark, formand for Erhvervskolernes Elevorganisation, som peger på, at vi får brug for flere faglærte fremover.

- Erhvervskolerne er fanget af, at de i 20 år har været en skraldespands-uddannelse, konstaterer hun.

Vejledningen svigter

Mie Hovmark er derfor ikke overrasket over, at adgangskravene på 02 i dansk og matematik for at kunne starte på en erhvervskole har kostet elever. Og at tabet ikke er blevet opvejet af, at mere ressourcestærke er blevet tiltrukket af det kvalitetsløft, som erhvervskolereformen også har betydet.

- Man kan ikke bare lave en reform og så tro, at alt ændrer sig på halvandet år. Især ikke, fordi man samtidig har skåret ned på vejledningen i folkeskolen. Det betyder, at eleverne i folkeskolen ikke bliver udfordret i deres uddannelsesvalg og per automatik vælger gymnasiet, siger hun.

Ud i folkeskolen

Mie Hovmark mener, at erhvervsuddannelsernes vej ud af skraldespanden går over en langt mere offensiv indsats over for de unge allerede i folkeskolen.

- Vi vil gerne medvirke og komme ud i skolerne for at vise, hvad man laver på erhvervskolerne, og hvad det føre til bagefter. Vi skal have de gode historier frem. Mange, som i dag sidder på store direktørposter, er jo faglærte, som har startet deres egen virksomhed, siger elevformanden.

Hun mener også, at der er brug for at ændre undervisningen i folkeskolen.

- Folkekskolen er direkte rettet mod gymnasiet. Og det duer ikke, når man gerne vil have flere til at tage en erhvervsuddannelse, siger hun.

Skuffede erhvervskoler

Hos erhvervskolernes organisation, Danske Erhvervskoler, er man enig i, at der skal gøres langt mere for at få de unge til at interessere sig for erhvervsuddannelserne.

- Det kommer ikke bag på os, at karakterkravet kostede nogle elever. Men vi havde håbet på, at de positive elementer i erhvervskolereformen - bedre efteruddannelsesmuligheder, bedre introduktion og højere kvalitet i undervisningen - havde tiltrukket nogle andre. Men den positive effekt af reformen er ikke slået igennem, og det er en udfordring, vi må tage op, siger direktør Lars Kunov.

Ligesom eleverne mener Danske Erhvervskolers direktør, at det ikke mindst handler om at komme ud i folkeskolen og præsentere elverne for de muligheder, der ligger i de erhvervsfaglige uddannelser.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.