Mette er stadig forsvundet: ”Håber, hun kommer hjem til jul”
17-årige Mette Hoffmann, der forsvandt den 6. december, er stadig savnet. Privat eftersøger håber, at familien får den anoreksiramte Mette hjem til jul.
Vi håber meget, at Mette kommer hjem inden jul, siger Indsatsleder i organisationen, ”Missing People, René Nielsen til Jyllands-Posten.
Vi håber meget, at Mette kommer hjem inden jul, siger Indsatsleder i organisationen, ”Missing People, René Nielsen til Jyllands-Posten. Nordsjællands Politi


17-årige Mette Hoffmann fra Fredensborg i Nordsjælland har nu været forsvundet i to uger.

Selvom politiet har fået adskillelige spor og tips om Mette Hoffmann, der er i behandling for spiseforstyrrelsen anoreksi, har man ikke nogle konkrete henvendelser at gå efter. Det oplyser vagtchefen ved Nordsjællands Politi:

- Det er selvfølgelig rigtig, rigtig trist, men jeg har ikke noget nyt på nuværende tidspunkt, og vi har ikke nogen steder, vi søger lige i øjeblikket, siger vagtchefen til Jyllands-Posten.

Også den private organisation ”Missing People” leder efter den unge pige, der forsvandt fra familiens hjem i Fredensborg den 6. december under et hjemmebesøg fra hospitalet, hvor hun behandles for anoreksi.

Indsatsleder i organisationen, René Nielsen, forklarer, at man arbejder benhårdt på at sortere i de mange tips, der løber ind. Mette Hoffmann skulle således være blevet set på Amager. Det har dog ikke ført til yderligere vidneudsagn.

- Så det er der, hvor vi er lige nu. Vi håber meget, at Mette kommer hjem inden jul, siger René Nielsen til Jyllands-Posten.

Mette beskrives af politiet som ca. 152 cm høj, meget spinkel af bygning og med langt lyst hår. Da hun forsvandt, var hun iført sort, kort dynejakke med pelskrave, blå cowboybukser og brune vinterstøvler.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.