Mand truet med kniv på rasteplads: Hit med bilnøglerne
På Rasteplads Bogø er en mand blevet truet til at udlevere nøglerne til sin hvide Toyota Hiace. Nu beder politiet borgerne holde øje med bilen.
Politiet leder efter to mænd, der truede sig til bilnøglerne og kørte bort i den hvide Toyota.
Politiet leder efter to mænd, der truede sig til bilnøglerne og kørte bort i den hvide Toyota. Holger Madsen, Avisen.dk.


Under et toiletbesøg på en rasteplads ved Bogø blev en mandlig billist passet op af to mænd, der med en kniv truede ham til at udlevere bilnøglerne.

Det oplyser Sydsjællands Politi, der nu beder bilister i området holde øje med den stjålne bil. Det drejer sig om en hvid Toyota Hiace med registreringsnummeret TJ96437.

Så østeuropæiske ud

- Vi er ikke færdige med at afhøre den forurettede endnu, men jeg kan oplyse, at han har beskrevet de to mænd, der truede ham til at udlevere bilnøglerne, som østeuropæiske af udseende. De havde begge mørke hættetrøjer på, siger vagtchef Anders Mikkelsen fra Sydsjællands Politi.

Han opfordrer alle, der ser den hvide Toyota, til at kontakte politiet på 114.

Politiet sendte for kort tid siden denne besked ud på Twitter.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.