Magtesløs 3F i grænselandet: Overenskomsterne skrider
Sønderjysk 3F-formand mener ikke, at fagforeningerne selv er i stand til at dæmme op for social dumping. Han ønsker almengørelse af overenskomsterne, så den mindsteløn arbejdsmarkedets parter bliver enige om, ophæves til lov og kommer til at gælde alle ansatte på et område.
Det er umuligt for fagforeningerne at dæmme op for social dumping, mener 3F-formanden i Aabenraa-Tønder
Det er umuligt for fagforeningerne at dæmme op for social dumping, mener 3F-formanden i Aabenraa-Tønder Martin Lehmann, Polfoto


- Jeg ved godt, jeg ikke bliver populær i egne kredse, men jeg mener ikke, at der er nogen vej uden om at almengøre vores overenskomster. Lønpresset på os kommer udefra, og arbejdsgivere kan uden videre slippe af sted med at aflønne uorganiserede ned til 50 kroner i timen.

Kim Brandt, formand for 3F Åbenrå-Tønder, er godt klar over, at han sætter sig op mod toppen af fagbevægelsen, når han inviterer politikerne indenfor og ønsker den overenskomstaftalte mindsteløn inden for en branche eller sektor ophævet til lov, så den gælder for alle lønmodtagere.

Forringelser kan ramme alle

Toppen af fagbevægelsen har ved flere lejligheder advaret imod at blande overenskomst og lovgivning sammen. Begrundelsen er blandt andet, at det vil åbne en lem for omfattende forringelser og indblanding fra politisk side i arbejdstagernes vilkår.

For eksempel har LO-formand Harald Børsting tidligere sagt:

- Det politiske system skal ikke blande sig i de grundlæggende løn- og arbejdsvilkår. Hvis først politikerne kan blande sig i en mindsteløn, hvor går så grænsen for, hvad de kan blande sig i?

Hjælp er påkrævet

Men fagforeningerne er ikke i stand til selv at håndhæve overenskomsterne og dæmme op for social dumping, påpeger formanden for 3F Åbenrå-Tønder.

- Nogle vil så sige, at vi ikke gør vores arbejde godt nok. Og det kan godt være. Men vi kan ikke stå ved hvert hushjørne og kontrollere, om arbejdet bliver udført lovligt. Vi er nødt til at tage nye metoder i brug for at fastholde det samfund, vi har i Danmark, mener Kim Brandt.

Fra sin position tæt på den dansk-tyske grænse har han oplevet det tyske arbejdsmarked forvandle sig på få årtier fra en mønstermodel til et ekstremt lavtlønsmarked. Udviklingen er beskrevet i dag i Ugebrevet A4.

Tyskerne vil ikke bidrage

Lønningernes styrtdyk i Tyskland har presset tyske arbejdere op over grænsen for at tage langt bedre lønnet dansk arbejde. Men uden at de vil bidrage til at opretholde de danske lønninger ved at være medlem af fagforeningen.

- Det er svært at få dem organiseret, for de kan ikke se, hvad det skal gøre godt for. ’Jamen, I kan jo se, hvad der skete i Tyskland, fordi I ikke var organiseret’, siger vi så. ’Åh, det sker ikke her’, siger de så. Og så er det op ad bakke, siger 3F-formanden.

Frygter borgerlig regering

Nu er han bange for, at det skal gå samme vej for det danske arbejdsmarked. Det er ikke kommet så vidt i Danmark, at man som i Tyskland med Hartz-reformerne har indført særlige lavtlønsjob til arbejdsløse, som er på afstand af arbejdsmarkedet. Men det kan hurtigt være på vej og yderligere få grundlaget for vores overenskomstmæssige lønniveauer til at skride, mener Kim Brandt.

- Denne regering har gennemført reformer og strammet på overførselsindkomsterne hele vejen rundt. Nu har de løsnet op, og man kan frygte, at en ny, borgerlig regering vil gå videre og også skrue på lønningerne. De borgerlige har allerede truet med at forbyde vores ret til at symptatikonflikte, og så kan det blive svært at håndhæve overenskomster, siger den sønderjyske 3F-formand.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.