En alvorlig og teknisk diskussion om kontanthjælp og gensidig forsørgelsespligt under onsdagens møde i Folketingssalen blev lige pludselig helt konkret, da SF's arbejdsmarkedsordfører, Eigil Andersen - med tilladelse fra Folketingets formand, Mogens Lykketoft (S) - sagde: "I boller sammen".
Det udløste drengefniseri og lummer tale i Folketingssalen.
SF'eren læste op fra en artikel fra Avisen.dk, der handler om kommunernes omdiskuterede håndtering af sager om gensidig forsørgelsespligt.
LÆS OGSÅ: Kommune i brev til borger: "I boller sammen"
Artiklen vakte opsigt, fordi den beskriver, hvordan kontanthjælpsmodtageren Sigrid Larsen i et brev fra Hjørring Kommune fik at vide, at hun "bor og boller sammen" med kæresten Christian.
LÆS OGSÅ: Borgmestre til regeringen: Stop nu det kærestepenge-kaos
Det fik altså Eigil Andersen til at spørge ministeren, om "det kan indgå som argument for en kommunal afgørelse om gensidig forsørgerpligt, at de pågældende to personer har sex sammen".
MERE OM MØDET: Minister til borgmestre: I "piver over" kæreste-sager
- Gensidig forsørgelsespligt blev indført med kontanthjælpsreformen den 1. januar 2014.
- Den gensidige forsørgelsespligt betyder, at hvis den ene i et samlevende par modtager kontanthjælp, har parret pligt til at forsørge hinanden – ligesom hvis parret var gift.
- Loven blev indfaset med halv virkning i 2014. Den skulle fuldt indføres den 1. januar i år. I stedet blev gensidig forsørgelsespligt afskaffet som en del af finanslovsforhandlingerne og kører videre på halv kraft i 2015.
- Pligten bliver afskaffet den 1. januar 2016