Løkke spænder ben for unge nyuddannede
Løkkes kommunale sparekniv gør det svært for nyuddannede pædagoger, akademikere og andre faggrupper at få job i den offentlige sektor, advarer forsker. Også fagbevægelsen er bekymret.
Lars Løkke vil ifølge regeringsgrundlaget pålægge kommunerne at spare 1 procent om året. Det er en minusvækst på 2,5 milliarder kroner, der vil gøre det svært for nyuddannede pædagoger, akademikere og andre unge at få et job i den offentlige sektor.
Lars Løkke vil ifølge regeringsgrundlaget pålægge kommunerne at spare 1 procent om året. Det er en minusvækst på 2,5 milliarder kroner, der vil gøre det svært for nyuddannede pædagoger, akademikere og andre unge at få et job i den offentlige sektor. Foto: Keld Navntoft, Scanpix.


Der er dårlige nyheder til tusindvis af unge, der i disse uger fejrer, at de er færdiguddannede som pædagoger, kontormedarbejdere, akademikere eller andet.

Lars Løkke Rasmussens (V) nye regering lægger nemlig op til store besparelser i kommunerne, og dermed bliver der langt mellem ledige stillinger i den offentlige sektor.

Det vurderer arbejdsmarkedsforsker Bent Greve.

- Det er meget svært at se, hvordan nyuddannede skal kunne få et job i den offentlige sektor i de kommende år med et regeringsgrundlag, der lægger op til smalhals i kommunerne. Det kan sende mange unge ud i arbejdsløshed, advarer professoren fra Roskilde Universitet.

"Dummebøde" får store konsekvenser

Til manges overraskelse har Venstre i regeringsgrundlaget indarbejdet et ’omprioriteringsbidrag' på en procent i det kommunale udgiftsloft.

Det betyder, at kommunerne skal spare omkring 2,5 milliarder kroner årligt, og det gælder allerede fra næste år.

Finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) har allerede i denne uge taget hul på forhandlingerne, hvor han dog betegner besparelserne som et "vilkår".

Partifællen Martin Damm, som er borgmester i Kalundborg og formand for Kommunernes Landsforening (KL), betegner dog regeringens spareplan som en "dummebøde".

Kommunerne lægger heller ikke skjul på, at det får hårde konsekvenser for velfærden.

KL har regnet sig frem til, at V-regeringens forslag vil betyde 42 minutters mindre hjemmehjælp om ugen, 5.000 færre lærere i folkeskolen, eller at 4.600 dårligt stillede børn ikke kan få en plejefamilie.

Hver femte er allerede ledig

Men besparelserne får også den konsekvens, at nyuddannede får sværere ved at få fodfæste i kommunerne, som udgør størstedelen af det offentlige arbejdsmarked.

Bent Greve pointerer, at mere end hver femte nyuddannede akademiker i forvejen er ramt af arbejdsløshed.

- Besparelserne vil formentlig betyde, at der stort set ikke bliver nogle nye ledige stillinger at søge i kommunerne i de kommende år. Når en pædagog holder op, vil der ikke være råd til at ansætte en ny, forklarer han.

HK-Kommunal deler bekymringen.

- Det er allerede svært nok som nyuddannet at finde arbejde i det offentlige, og nu bliver det endnu sværere. Vi taler jo om risiko for ansættelsesstop eller noget der ligner minusstop, og det er ikke særlig opløftende, hvis man er nyuddannet og bare gerne vil have et job i en børnehave eller på Rådhuset, siger formand Bodil Otto, som også står i spidsen for de 36 offentlige fagforbund i forhandlingsfællesskabet OAO.

Frygter prop på arbejdsmarkedet

Den nye Venstre-regering vil i stedet bruge kræfterne på at skabe job og vækst i det private.

Men ifølge Dansk Magisterforening får mange unge akademikere deres første job i kommunen, som de senere veksler til et job i det private.

Formand Ingrid Stage frygter derfor en prop på arbejdsmarkedet.

- Det er fint, at regeringen vil skabe vækst og job i det private erhvervsliv, men vi er så nødt til at sikre, at de private virksomheder åbner op for de unge akademikere. Ellers risikerer vi, at de hænger fast i arbejdsløshed meget længe, siger hun.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.