Løkke har ikke opgivet borgerlig flertalsregering
Lars Løkke arbejder videre for at samle de borgerlige partier i en flertalsregering efter lørdagens møder.
Venstres formand, Lars Løkke Rasmussen, erkender, at det bliver svært at danne en flertalsregering. (Arkiv)
Venstres formand, Lars Løkke Rasmussen, erkender, at det bliver svært at danne en flertalsregering. (Arkiv) Foto: JENS DRESLING/POLFOTO


Lars Løkke Rasmussen har ikke opgivet at samle en borgerlig flertalsregering, selvom det ser svært ud, oplyser Venstre-formanden til TV2 News.

- Det ser svært, men det vil jeg vende tilbage til og konkludere på i morgen, siger han og fortsætter:

- Vi har brug for en regering, der er manøvredygtig, og det nytter ikke, hvis de kompromisser, der skal til for at danne en flertalsregering, bliver så snævre, at vi ikke kan samarbejde med de øvrige partier, siger han.

Lars Løkke Rasmussen har lørdag mødtes med alle Folketingets partier, og det er ikke overraskende, at dagen ikke ender med en aftale om en flertalsregering.

Det er især de borgerlige partiers holdning til det offentlige forbrug, der gør det svært at forestille sig en flertalsregering bestående af Venstre, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti.

For hvor Venstre er gået til valg på, at de offentlige udgifter ikke skal stige, mener Liberal Alliance og De Konservative, at der skal være minusvækst.

I den anden ende af skalaen ligger Dansk Folkeparti, der går ind for en vækst i de offentlige udgifter på 0,8 procent.

De borgerlige partier er også uenige om andre centrale spørgsmål.

Også når det gælder skat, dagpenge, asyl- og udlændingepolitikken er der markante forskelle.

Både De Konservative og Dansk Folkeparti har da også udtrykt skepsis i forhold til muligheden for at gå sammen i én samlet regering.

Dansk Folkeparti er gået så langt som til at stille fire ufravigelige krav, der skal opfyldes, før de vil gå med i en regering.

Det drejer sig om en stram EU-linje, genindførelse af grænsekontrollen, en strammere udlændingepolitik - og så velfærdskravet om en offentlig vækst på 0,8 procent.

Først når alt det er opfyldt, kan en egentlig forhandling begynde, har partiet oplyst.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.