- Jeg ammede Cengiz i morges.
- Hvad? Hvad gjorde du?
- Ja, det er lidt mærkeligt.
Replikkerne falder i det nyeste afsnit af "Familien fra Bryggen". Og det fremgår tydeligt, at Linse ikke er specielt begejstret for, at datteren Stephanie Christiansen med kælenavnet Geggo giver sin kæreste og datters far, Cengiz Salvari, bryst.
Stephanie Christiansen og Cengiz Salvari blev forældre i begyndelsen af februar, hvor Alba kom til verden.
De har tidligere fortalt Ekstra Bladet, at datteren er en nem baby.
- Vi har virkelig fået et nemt barn. Det gør det hele lidt mere lyserødt, at hun er så nem, som hun er. Det kan ikke beskrives, sagde Geggo og afslørede, at parret har planlagt et barn mere, men afslørede ikke, hvornår det skal være.
Geggo har fået et meget nemt barn og har planlagt, at hun og kæresten Cengiz skal have et barn mere. Foto: Jens Nørgaard Larsen/Scanpix/arkiv
Bryst-bøvl
I det seneste afsnit af "Familien fra Bryggen" bøvler Geggo med, at brysterne er fyldt med mælk, brystpumpen er gået i stykker og brysterne er ømme.
- Har Cengiz suget i dit bryst?, spørger Linse overrasket.
- Ja, jeg har jo alt for meget mælk, ikke? Så jeg kunne ikke trykke det ud, fordi det bare gjorde så ondt. Og så sagde jeg, at "du bliver nødt til at tage en for holdet, skat". Og så sagde han okay.
- Drak han det?, spørger Linse.
- Ja, det gør han nogen gange, svarer hun.
Linse er ikke begejstret og advarer ifølge Ekstra Bladet datteren om, at der er "visse tegn" hun skal holde øje med. Og disse tegn er møntet på svigersønnen Cengiz.