Lillebitte jobeffekt ryster ikke Støjbergs strammerhold
Det kommer næppe til at volde problemer for regeringen, at integrationsydelsen kun sender ganske få i arbejde.
- Det er ikke rimeligt, at folk, der kommer til Danmark, har de samme ydelser fra dag et, som folk, der har betalt skat og bidraget til det her samfund, siger Naser Khader (K).
- Det er ikke rimeligt, at folk, der kommer til Danmark, har de samme ydelser fra dag et, som folk, der har betalt skat og bidraget til det her samfund, siger Naser Khader (K). Foto: Unger Anthon/free


Blot 283 personer ventes at komme i arbejde, når den såkaldte integrationsydelse næste år udvides til at omfatte 21.000 personer. Det viser tal fra Udlændinge- og Integrationsministeriet ifølge Berlingske.

At flere skulle komme i arbejde er ellers et af de argumenter, udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) ofte har fremført, når hun skulle forklare, hvorfor det er en god idé med lavere ydelser.

Men blandt de partier, som ministeren i øjeblikket forhandler udlændingestramninger med, vækker det ikke den store furore, at ministerens argument om, at integrationsydelsen skal få folk i job, tilsyneladende ikke er underbygget af ministeriets egne beregninger.

- Den største grund til, at beskæftigelseseffekten ikke er større, er, at når man sætter en ydelse ned, så bliver man kompenseret på alle mulige måder i det danske system alligevel, siger Simon Emil Ammitzbøll, integrationsordfører for Liberal Alliance.

- Vi mener, at det er en ydelse på et rimeligt niveau. Vi synes også, at kontanthjælpen bør være lavere, end den er i dag. Vi er gået til valg på det her.

For De Konservative at se er der mange andre gode grunde til at indføre integrationsydelse end lige netop beskæftigelseseffekten, der altså ser ud til at være ret lille.

- Det er ét af formålene. En andet formål er det rent økonomiske. Det koster meget at integrere folk. Kommunerne taler om, at de vil tage penge fra ældre og sundhed. Det handler om at prioritere, siger integrationsordfører Naser Khader (K).

- Men der er også en rimelighedsbetragtning. Det er ikke rimeligt, at folk, der kommer til Danmark, har de samme ydelser fra dag et, som folk, der har betalt skat og bidraget til det her samfund.

- Jeg er tilhænger af, at man starter lavere, og så kan man arbejde sig ud af situationen. Jeg har selv oplevet folk i 80'erne og 90'erne, der fik en masse forærende. Det har gjort nogle af dem dovne, og det er gået videre til næste generation.

Ifølge DF's integrationsordfører, Martin Henriksen, er integrationsydelsens primære formål slet ikke at få folk i job.

- Det er meget vanskeligt - hvis man nu skal sige det pænt - at få flygtninge og indvandrere i arbejde. Det er jo det ærlige, men lidt triste svar, siger han til Berlingske.

For Martin Henriksen er det centrale at få Danmark til at fremstå mindre attraktivt for udlændinge.

Et ægtepar over 30 år med børn modtager i alt 16.638 kroner før skat i integrationsydelse om måneden mod tidligere 28.832 kroner før skat i kontanthjælp.

Folk, der først har fået opholdstilladelse i Danmark efter 1. september i år er allerede omfattet af integrationsydelse. Regeringen forhandler med DF, K og LA om at udvide det til at gælde alle, der ikke har haft lovligt ophold i Danmark i mindst syv ud af de seneste otte år.

Flere organisationer advarer om, at folk vil komme til at leve i fattigdom, hvis de ikke kommer i arbejde.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.