Lav oliepris koster staten 10,5 milliarder
I konvergensprogrammet nedskriver regeringen sit skøn til olieindtægterne de næste to år med 10,5 milliarder.
I 2015 og 2016 får Danmark ifølge regeringens skøn 10,5 milliarder kroner mindre ind på olie, end regeringen forventede i sin seneste økonomiske redegørelse.
I 2015 og 2016 får Danmark ifølge regeringens skøn 10,5 milliarder kroner mindre ind på olie, end regeringen forventede i sin seneste økonomiske redegørelse. Foto: Maersk Oil/free


I sin indberetning til EU har økonomi- og indenrigsminister Morten Østergaard (R) nedjusteret forventningerne til, hvor mange penge Danmark får ud af salget af nordsøolie.

I 2015 og 2016 får Danmark ifølge regeringens skøn 10,5 milliarder kroner mindre, end regeringen forventede i sin seneste økonomiske redegørelse.

- Vi har valgt denne gang at være mere forsigtige med oliepriserne ved at fravige "de gængse regnemetoder" for at sikre os, at vi ikke bliver overrasket, siger Morten Østergaard.

Hullet i kassen i 2015 bliver mere end fyldt op af den fremrykkede beskatning af pensionsopsparinger, men i 2016 betyder blandt andet de manglende oliepenge, at underskuddet i 2016 bliver større.

Økonomi- og indenrigsministeren mener ikke, at de lave oliepriser udgør et problem.

- Selvom vi får lavere indtægter gennem nordsøolien, så får vi indtægter andre steder ved lavere renter. Derfor ender situationen med at gå i plus, siger han.

I regeringens konvergensrapport, der afleveres til EU som en del af finanspagten, har man også regnet på både mere positive og negative scenarier. I det negative scenarie har man brugt EU's bud på oliepriserne i fremtiden, der er lavere end regeringens.

Forskellen på de to ligger i 2015 på 7,7 dollar per tønde og i 2016 på 10,7 dollar per tønde. EU forudsiger ligeledes en højere rente i 2015 og 2016 end regeringen.

Men selv hvis EU's forudsigelser om olieprisen bliver til virkelighed, er den danske økonomi sikret, mener Morten Østergaard.

- Vi har lavet både negative og positive scenarier. Og selv i dem holder vi os inden for 0,5 procent af BNP i strukturelt underskud og 3,0 procent af BNP i faktisk underskud, siger han med henvisning til de krav, som EU stiller.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.