Karen Larsen fra Lolland var en aktiv og ihærdig konkurrencerytter og fodermester. Lige indtil hun som 22-årig blev involveret i en alvorlig trafikulykke.
Det betød tre diskusprolapser, kroniske smerter og kramper i ben og ryg, smertestillende medicin og en hjerneskade, der påvirker nerverne og koncentrationen.
Det har Karen Larsen flere erklæringer fra speciallæger på. Alligevel har hun i årevis forgæves kæmpet for at få en førtidspension eller et fleksjob af kommunen.
Syg i hovedet!
For den læge, som er ansat af Lolland Kommune, vurderer - stik imod de læger og psykiatere, der har undersøgt Karen - at hendes lidelser er indbildte.
Kommunens læge mener, at hun er god til at snyde de andre læger til at tro, hun er syg - og at hun snarere er personlighedsforstyrret.
Det er en konklusion, som lægen er nået frem til uden selv at have undersøgt Karen. Ikke desto mindre har den fået vidtrækkende konsekvenser, idet kommunen har nægtet Karen både førtidspension og fleksjob.
"Det er chokerende, at en lægekonsulent i kommunen, kan sige, at jeg er skør, når alle andre læger siger noget andet. Det har været så ødelæggende for mit liv. Jeg håber ikke, han nogensinde skal igennem det samme som mig," siger Karen Larsen, der i dag er 28 år.
Psykolog: "Hun er helt normal"
Karen Larsen har to erklæringer fra psykologer, der kalder hende socialt og psykisk velfungerende - helt normal og kompetent.
"Ingen tegn på personlighedsforstyrrelse" og "ingen tegn på symptomfiksering", hedder det i en erklæring fra en af psykologerne.
"Hendes fysiske klager og begrænsninger må derfor tages til efterretning", lyder konklusionen.
Alligevel konkluderede kommunens læge, at Karen Larsen er på kanten af en personlighedsforstyrrelse.
"Forløbet giver meget større sandsynlighed for en psykiatrisk problemstilling," står der blandt andet i hans vurdering.
Grotesk historie
Men lægens udlægning har intet hold i virkeligheden. Det vurderer pensioneret læge Jytte Hestbech, der er tidligere souchef ved Retsmedicinsk Institut. I dag hjælper hun personer som Karen Larsen med deres klagesager.
"Han forsøger tydeligvis at gøre Karen psykisk syg, selv om der ingen tvivl er, om at hun har fysiske symptomer af alvorlig art efter en bilulykke. Dem nævner han på intet tidspunkt," siger Jytte Hestbech.
"Det virker som ren kassetænkning. Det er en skandalesag", siger hun.
"Til fare for dine børn"
Kommunens læge vurderede også, at Karen var til fare for sine egne børn:
"Formentlig er der gemt en uspecificeret psykiatrisk tilstand. Fare for omsorgssvigt af barn. Underrettter de sociale myndigheder!," hedder det i kommunelægens vurdering.
Kommunens sagsbehandling er spækket med fejl. Det konkluderer hele tre afgørelser fra Beskæftigelsesankenævnet, der behandler klagesager om bl.a. førtidspension. Nævnet konkluderer, at Karen Larsen skal tilkendes enten en førtidspension eller et fleksjob.
Sagsbehandlere tjekkede børnene
Alligevel sendte kommunen et hold sagsbehandlere hjem til Karen Larsen for at tjekke, om børnene skulle fjernes. De kom frem til, at der på ingen måde var grund til at frygte for børnenes ve og vel.
"Jeg synes det er umenneskeligt. Jeg føler mig lidt som en slags straffefange med fodlænke på. Det har både ramt mig og min familie. Når man ikke selv har det godt, så går det også ud over min familie. Jeg stoler ikke længere på kommunen," siger Karen Larsen.
Jobcenterchefen i Lolland Kommune, Britt Flamgaard, har ingen kommentarer til sagen, men skriver i en mail til Avisen.dk:
"Vi står naturligvis til rådighed for Karen Larsen med henblik på yderligere drøftelse af den verserende sag. Herudover forholder vi os lovmedholdeligt til de anvisninger Beskæftigelsesankenævnet måtte fremkomme med, i forbindelse med behandling og afgørelse i klagesager fra Karen Larsen."
Ankestyrelsen har undersøgt, hvordan kommunerne bruger lægekonsulenter.
- Lægekonsulenter bruges mere af kommunerne i sager om førtidspension end i andre sager.
- Mange lægekonsulenter fungere kun som lægekonsulenter, dvs. er hverken praktiserende læger eller speciallæger ved siden af deres arbejde i kommunen. De kaldes også papirlæger, fordi de aldrig ser patienter.
- Alle kommuner bruger lægekonsulenter, men kun en tredjedel har skrevne regler for, hvornår de må bruge en lægekonsulent.
Kilde: Ankestyrelsens undersøgelse af lægekonsulenternes rolle i den beskæftigelsesrettede indsats fra januar 2007.