Når en industriarbejder, håndværker eller sosu-assistent prikker til sin kollega, der ikke er medlem af en overenskomst-bærende fagforening, er det voksenmobning af værste skuffe.

Det mener formanden for den kristelige fagforening Krifa Søren Fibiger Olesen. Hver måned behandler Krifa ifølge formanden ti sager, hvor medlemmer har været udsat for pres eller chikane i forhold til deres valg af fagforening.

Læs også:

Ekspert om Janni-sagen: Fyring sker yderst sjældent

- Det kan for eksempel være en tillidsrepræsentant, der sætter en seddel op på opslagstavlen med navnene på dem, der ikke er medlemmer af den overenskomstbærende fagforening. Og det kan være kolleger, der ikke vil spise frokost med et Krifa-medlem, så hun må sidde ved sit eget bord, siger Søren Fibiger Olesen.

Læs også:

Medie: Janni blev fyret, fordi hun ikke ville melde sig ind i 3F

Krifa: Det frie valg har trange kår

Lige nu kører Krifa en sag for at få erstatning til Janni Nielsen, der angiveligt blev fyret fra sin arbejdsplads, fordi hun ikke ville melde sig ind i 3F. 

Og i en undersøgelse, som Wilke har gennemført for Krifa angiver 14 procent - eller hver syvende lønmodtager - at de har oplevet fagforeningspres i større eller mindre grad. (Se faktaboks under artiklen)

- Det frie fagforeningsvalg har trange kår på mange danske arbejdspladser. Og når kolleger bliver udsat for voksenmobning og chikane på grund af deres valg af fagforening, synes jeg absolut ikke, at det er klædeligt for hverken arbejdspladsen eller tillidsrepræsentanten, siger Søren Fibiger Olesen. 

Han mener, at lederne på danske arbejdspladser må tage større ansvar for, at der ikke foregår fagforeningspres, fordi det handler om at sikre et godt psykisk arbejdsmiljø.

- Fagforeningspres i det omfang, vi ser i dag, er et problem i forhold til det psykiske arbejdsmiljø, og jeg mener også, at det er at gå langt over stregen, når tillidsmanden gør det, siger han.

Mange sager bliver forligt  

Antallet af domme, hvor en ansat har fået medhold i afskedigelse eller chikane på grund af medlemsskab af en bestemt fagforening, kan igennem de seneste mange år tælles på under en hånd.

Det har fået advokat Dennis Schnell-Lauritzen, der er ansat i LO-fagbevægelsens arbejdsretsafdeling, til at sætte spørgsmålstegn ved, om Krifa virkelig får så mange henvendelser om fagforeningspres, når de ikke fører flere sager til domstolene og vinder dem. (Se artikel her)

Søren Fibiger Olesen påpeger, at mange sager slet ikke når frem til domstolene. De bliver i stedet løst i forlig, fordi hverken arbejdsgivere eller lønmodtagere ønsker offentlighed omkring det.

Demokratisk problem 

Men kan du ikke forstå den sosu, sygeplejerske eller industrimedarbejder, der prikker til et Krifa-medlem og kalder ham usolidarisk, når man hver måned selv punger ud med meget mere i kontingent?

- Nej, det kan jeg faktisk ikke. For vi har frit fagforeningsvalg i Danmark, og vi må respektere, at nogle har valgt en overenskomstbærende fagforening, og andre har valgt en ikke-overenskomstbærende fagforening. Vi skal værne om det frie fagforeningsvalg, for ellers har vi dybest set ikke et demokrati, siger han.

Læs også:

Jysk 3F-formand raser over DI: Import af udenlandsk arbejdskraft er ren løntrykkeri

Men vi har jo ytringsfrihed i et demokrati, og så må man som kollega vel have lov at ytre over for sine kollegaer, at det er for dårligt, du ikke betaler til en ok-fagforening? Er de ikke bare fintfølende? 

- Nej, det er ikke fintfølende at reagere på sådanne kommentarer. Vi er inde at røre ved så dybe ting som en krænkelse af det enkelte menneskes ret til at træffe sit eget frie valg, siger han. 

Forsker: Der er ikke et kæmpe pres

Arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg Universitet Emmett Caraker vurderer, at der ikke foregår et kæmpe pres ude på de danske arbejdspladser for, at alle skal være med i den samme fagforening. 

- Er en ganske almindelig samtale mellem to kolleger, hvor den ene spørger, hvorfor man ikke er medlem af en overenskomsbærende fagforening et pres, spørger han.

- Det kan være svært at måle pres, men det skal være legitimt at tale om ens valg af fagforening, og mit klare indtryk er, at det kun er på et lille mindretal af arbejdspladser, at det kan opleves som ubehageligt, siger Emmett Caraker.

Arbejdsmarkedsforskeren er også skeptisk over for, at lederne skulle begynde at udstikke retningslinjer for, hvad tillidsrepræsentanter og kolleger må tale om i forhold til det faglige arbejde med henvisning til at værne om det psykiske arbejdsmiljø.

Forskel på frihedsbegreber

- Hvis arbejdsgiverne må regulere, hvad man taler om i den her forbindelse, hvor går så grænsen, spørger arbejdsmarkedsforskeren. 

- Der er arbejdspladser, hvor man har erfaring for at stå langt stærkere ove rfor arbejdsgiveren ved at være i samme fagforening, og derfor er det legitimt, at tillidsrepræsentanten aktivt arbejder for at varetage medlemmernes interesser ved at være i samme fællesskab, siger Emmett Caraker, og fortsætter: 

- Hvis ikke man som ansatte står samlet kollektivt, kan det lykkes arbejdsgiverne at splitte medarbejderne. Så vi taler om to forskellige frihedsbegreber, og det individuelle og kollektive frihedsbegreb kolliderer her, siger han og noterer, at Krifa-formanden forfægter det individuelle frie valg.