Kommune om Lottes sengepraktik: Vi blev nødt til det
Et ressourceforløb er nødvendigt, siger kommunal chef, som dog godt kan forstå, at forløbene presser syge borgere.
Herlev Kommune ville sende Lotte Rasmussen i arbejdsprøvning med en hospitalseng, som hun kunne hvile sig i. Det blev og aldrig en realitet.
Herlev Kommune ville sende Lotte Rasmussen i arbejdsprøvning med en hospitalseng, som hun kunne hvile sig i. Det blev og aldrig en realitet. Foto: Privat


Avisen.dk kan søndag fortælle nyheden om, at den 53-årige Lotte Rasmussen efter et års ressourceforløb er blevet tilkendt førtidspension.

Hun kan sidde, stå eller gå i omkring 15 minutter. Så er hun nødt til at hvile i et par timer, fordi hendes ryg hæver op, og hun får smerter ned i begge ben. Det gør ondt døgnet rundt.

Hun kalder ressourceforløbet for fuldstændig spild af hendes og Herlev Kommunes ressourcer.

- Der er absolut ikke sket andet i det forløb, end at jeg er blevet kaldt til den ene samtale efter den anden og har skulle forklare og forsvare. Men reelt er der ikke sket noget, fortæller Lotte Rasmussen.

- De burde havde stoppet ressourceforløbet i februar 2015, da Herlev Kommunes egen konsulent ikke kunne finde en arbejdsplads, der ville have mig i sengepraktik.

Men det gjorde kommunen ikke. I stedet skulle Lotte Rasmussen fortsætte hos en privat virksomhed - en såkaldt anden aktør - der for kommunen skulle finde en sengepraktik til hende. Først i november 2015 stoppede forløbet.

Kommune: Vi har en forpligtigelse

I Herlev kommune forklarer afdelingschef i Team Job og Afklaring, Thomas Sejr Conrad, det er korrekt, at forløbet blev overført til en såkaldt privat aktør, da det ikke var lykkedes for kommunen selv at finde en egnet praktikplads.

- Som kommune har vi en forpligtelse til at afprøve alle muligheder, for en borger kan komme tilbage i en eller anden form for beskæftigelse, siger han til Avisen.dk og uddyber:

- Når vi i Lottes tilfælde vælger at benytte en privat aktør, er det fordi vi ikke selv havde har den nødvendige tværfaglige kapacitet, der kan løfte opgaven. Vi har – heldigvis – meget få sager, der er så komplekse som Lotte.

Thomas Sejr Conrad forklarer, at det sker for at sikre, at Lotte Rasmussens sag bliver ordentlig belyst.

Skal kunne dokumentere arbejdsevne

Til Avisen.dk forklarer Lotte Rasmussen, at hun kan arbejde 15 minutter ad gangen. Herefter må hun hvile i flere timer, hvorefter hun kan arbejde 15 minutter igen.

Til det siger Thomas Sejr Conrad:

- Problemet med de 15 minutter er, at det ikke fremgår nogen steder, udover det Lotte Rasmussen selv fortæller. Det kan meget vel være rigtigt, men det er jo blandt andet det, ressourceforløbet skulle bruges på at afklare, hvor stor en arbejdsevne hun har, og om den ville kunne udvikles med de rette skånebehov.

Lægeerklæring stopper ressourceforløb

Hvad får jer til at vende i sagen?

- Lotte Rasmussens sag har været en kompliceret sag, men som kommune skal vi afprøve de muligheder, der nu engang er, for at bringe borgere tilbage i en eller anden form for beskæftigelse. Da vi bliver opmærksomme på statuserklæringen fra Gentofte Hospital, der fraråder at fortsætte yderligere arbejdsprøvning, stopper vi selvfølgelig forløbet med det samme, siger Thomas Sejr Conrad.

"Pjat"

Hvordan reagerer de borgere i har, når de får tildelt et ressourceforløb?

- Det er meget forskelligt. Der er en del borgere, som synes det er noget pjat, fordi de i egen optik burde får førtidspension. En del af dem ender også med at få førtidspension, fortæller Thomas Sejr Conrad.

Så er det måske ikke helt så meget noget pjat?

- Nej, det kan man sige. Men der kan man så sige, at i de tilfælde, så bidrager ressourceforløbet med at sige, at nu har vi undersøgt de muligheder der er bredt i lovgivningen, og hvis det ikke bringer borgeren tættere på arbejdsmarkedet, så er han eller hun højst sandsynlig i målgruppen for førtidspension.

Forstår psykisk pres

- Lotte Rasmussen har været frustreret over ressourceforløbet og følt sig presset psykisk i forløbet. Forstår du det?

- Ja, det kan jeg godt. Men det er jo sådan, at når man skal have førtidspension, skal ens arbejdsevne være nedsat til det ubetydelige inden for ethvert erhverv. Det vil jo sige, at kommunerne har en forpligtigelse til at få afklaret mulighederne hele vejen rundt om borgeren, siger Thomas Sejr Conrad.

- Hvad er en ubetydelig arbejdsevne?

- Det kommer an på den enkelte borger. Ankestyrelsen har i en principafgørelse slået fast, at en borger med en arbejdsevne på 40 minutter om ugen vil være i målgruppen for fleksjob - og dermed ikke i målgruppen for førtidspension, fortæller Thomas Sejr Conrad.

Skal være udsigt til forbedring

Her er det dog vigtigt at huske på, at der skal være udsigt til, at borgerens arbejdsevne kan udvikle sig.

- En borger godt have en arbejdsevne på et par timer om ugen, men hvis der ikke er udsigt til, at den arbejdsevne kan blive udviklet, sådan at han eller hun kan arbejde mere, så vil vedkommende være i målgruppen for førtidspension, lyder det fra Thomas Sejr Conrad.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.