Kommune brød grundloven: Gav lærerne mundkurv på
Lærerne på en jysk skole fik først mundkurv på af kommunen. Men så kom kommunen i tanker om, at det er et brud på grundloven.
Lærernes fagforening måtte gøre kommunen opmærksom på, at den altså ikke måtte give lærerne mundkurv på.
Lærernes fagforening måtte gøre kommunen opmærksom på, at den altså ikke måtte give lærerne mundkurv på. Colourbox


Lærerne på en skole i Vejen i Sydjylland fik først mundkurv på af kommunen. Bagefter måtte kommunen dog fjerne mundkurven igen, da lærernes fagforening gjorde opmærksom på, at kommunen brød grundloven, skriver fagbladet Folkeskolen.

Skolens ledelse og lærerne har haft en del konflikter, og det kulminerede for få dage siden, da lederen sendte et brev ud om, at lærerne ikke måtte deltage i nogle møder, borgerforeningen i Vejen arrangerede, som privatpersoner. Hvis de mødte op, var det som repræsentanter for skolen, hvilket for eksempel betød, at de ikke måtte støtte oprettelsen af en friskole, hvis sådan et forslag kom op til mødet, skrev skoleleder Elsebeth Kristensen.

Danmarks Lærerforeningen gjorde dog hurtigt skoleledelsen opmærksom på, at det krav fratog lærerne deres ytringsfrihed og derfor var i strid med grundloven.

Ledelsen har derfor trukket kravene tilbage og meldt ud, at lærerne selvfølgelig må deltage i møder som privatpersoner.

Elsebeth Kristensen siger til Folkeskolen, at det bunder i en misforståelse.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.