Sidste vinter gav regeringen tidligere skatteminister Carsten Koch til opgave at røntgenfotografere beskæftigelsessystemet.

Koch-udvalgets anbefalinger skal danne afsæt for regeringens planlagte reform.

Mandag begyndte anbefalingerne at sive til pressen.

Men egentlig var det meningen, at at arbejdsmarkedets parter og kommunerne skulle have 14 dage til at komme med indsigelser, før rapporten blev offentliggjort.

Derfor holder både Carsten Koch, beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) og resten af regeringen indtil videre tæt, mens anbefalinger diskuteres ivrigt i pressen.

Når fagbevægelsen, arbejdsgiverne og kommunerne har vurderet anbefalingerne, bliver rapporten offentliggjort - formentlig i starten af februar.

Læs også:

Venstre kræver flere private jobfirmaer

Så starter en længerevarende proces, hvor regeringen skal forhandle den nye reform sammen med et flertal i Folketinget.

Dagpengesystemet skal også til gennemsyn

Mens regeringen gumler på hans anbefalinger, haster Carsten Koch derimod videre til anden etape af udvalgsarbejdet, hvor han skal sidde i spidsen for en dagpengekommision.

Her skal han komme med anbefalinger til ændringer i dagpengesystemet, som forventes klar inden foråret 2015.

Her følger et udvalg af Koch-udvalgets centrale anbefalinger.

Læs også:

"Farvergade-dom udtryk for gammelt kontrol-regime"

Det første halve år:

• Inden for de første to ugers ledighed skal kommunen foretage en profil-afklaring. Dagpengemodtagere, som vurderes at have svært ved at finde job, havner i jobcentret, mens dem, som spås bedre udsigter, får frit valg mellem a-kasse og jobcenter i det første halve år. I dag er alle ledige tilknyttet jobcentret, men kan samtidig modtage vejledning fra deres a-kasse.
• Ledige har pligt til en månedlig personlig samtale i jobcenter eller hos a-kassen.
• Ledige har ret til ét jobsøgningskursus.

Efter et halvt år:

• Den ledige har pligt til et virksomhedsrettet tilbud. Det vil sige virksomhedspraktik eller et job med løntilskud - med mindre de er under uddannelse, som er godkendt af jobcentret.
• For unge under 30 år træder denne pligt i kraft efter tre måneders ledighed.
• Retten til seks ugers selvvalgt uddannelse (som i dag gælder efter fire måneders ledighed) erstattes med retten til seks ugers jobrettet uddannelse. Jobcentret vurderer, om uddannelsen har et konkret jobsigte og de dyreste uddannelser går til ledige med størst behov for opkvalificering. Det bliver altså sværere for ledige med mellemlange og lange uddannelser at få lov at tage dyre kurser.
• Ledige med det største behov har ret til et tilbud om op til tre måneders erhvervsuddannelse.
• Ufaglærte over 30 år får mulighed for at tage en erhvervsuddannelse på nedsat dagpengeydelse. De kan supplere ydelsen med et lån, som skal betales tilbage, når de kommer i job.

Efter 18 måneder:

• Ledige får ret til en personlig jobformidler.

Grundlæggende forandringer:

• Større frihed: Den ledige bliver underlagt færre proceskrav og får større indflydelse på kontakten med jobcenter eller a-kasse. De nuværende krav til rettidighed slækkes, og den ledige skal selv booke møder med jobcenter eller a-kasse.
• Jobkonsulenter skal blive bedre: Der skal udvikles landsdækkende kurser for ansatte i jobcentre og a-kasser, så de også får et kompetenceløft.
• Der skal styr på løntilskud: Der skal være mindre forskel på indtægten ved privat og offentlig løntilskud. Løntilskud kan fremover ikke forlænges og må højst vare seks måneder.
• Konsekvente sanktioner: Den større frihed gives under ansvar. Manglende rådighed for arbejdsmarkedet straffes med tvunge samtaler eller nyttejob. Det er fortsat op til a-kasserne at vurdere, om den ledige skal trækkes i dagpenge, men jobcentrene skal have større indsigt i a-kassernes afgørelser og bedre mulighed for at klage over manglende reaktion på indberetninger.