Kendismæglere tabte stort: I dag er vi lønmodtagere
Kendismægler-parret Peter Norvig og Hanne Nørrisgaard solgte 4000 boliger og ejede Danmarks dyreste villa - og så gik bunden ud af det københavnske boligmarked.
10 år efter boligkøberne forsvandt for Peter Norvig og Hanne Nørrisgaard bor parret i Vedbæk.
10 år efter boligkøberne forsvandt for Peter Norvig og Hanne Nørrisgaard bor parret i Vedbæk. Foto: Claus Bech/Scanpix/arkiv


Da proppen røg af det overophedede københavnske boligmarked i begyndelsen af 2006, havde kendis-mægler-parret Peter Norvig og hans hustru, Hanne Nørrisgaard, netop afsluttet et forrygende år med et salg på ikke færre end 4000 boliger - og millionerne rullede ind på parrets konti.

Sådan beskriver Børsen mæglerparret, der i 2002 købte Danmarks hidtil dyreste bolig med direkte udsigt til Bagsværd Sø.


Peter Norvig og Hanne Nørrisgaard betalte 28,1 millioner kroner for denne luksusvilla.
I baggrunden ses Marienborg, som er genbo til ejendommen. I forgrunden Bagsværd Sø. Foto: Bjarke Ørsted/Scanpix/arkiv

I dag er der skruet gevaldigt ned for blusset. Fra at drive 22 franchise-forretninger med 120 ansatte i Nyboligs navn, så er parret i dag ledende medarbejdere i virksomheden Living Home.

Fra den ene dag til den anden i februar 2006 faldt det københavnske boligmarked fra hinanden. Der var pludselig ingen tillid og folk var nervøse for, om boligerne kunne blive ved med at stige, skriver Børsen.

- Vi gik planken ud

- Da det store tab kom, var vi bundet i vores franchisebutikker, og det kunne vi jo ikke bare komme ud af. Så må man gå planken ud, og det gjorde vi sgu. Vi havde medarbejdere ansat i lang tid, som ikke kunne skabe en indtjening, der matchede deres løn, siger Peter Nordvig til avisen.

Han havde på det tidspunkt ikke fantasi til at forestile sig, den opbremsning markedet reelt var igennem.

Fra Bagsværd Sø til Øresund

I 2012 blev Peter Norvig og Hanne Nørrisgaard ansat i Living Homes, der sælger nyopførte projektboliger i København. Og det er der, parret befinder sig nu.

- Vi lever et helt normalt liv i dag, og du ser os stadigvæk ikke ude på dyre restauranter, på diskoteker, eller hvad det måtte være, siger Peter Norvig til Børsen.

Villaen ved Bagsværd Sø blev solgt, og i dag bor familien Norvig/Nørrisgaard i en villa i Vedbæk tæt ved Øresund.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.