Den største koordinerede strejke nogensinde i USA's fastfood-industri griber nu om sig i stater fra New York i øst til Californien i vest.
Ifølge nyhedsbureauet Reuters er ansatte hos McDonalds, Burger King og andre restauranter i 60 byer gået på gaden for at demonstrere mod lave lønninger.
Her forlanger de en timeløn på mindst 15 dollars, svarende til 80 kroner, hvilket er over dobbelt så meget som den føderale minimumsløn på 7,25 dollars - 39 kroner.
De ansatte har bebudet, at de vil organisere sig for at sikre sig en højere minimumsløn.
- Det er næsten umuligt at klare sig (med den nuværende løn, red.), siger 37-årige Rita Jennings, ansat hos McDonalds og blandt omkring 100 demonstranter i det centrale Detroit i dag, til Reuters.
Hun forklarer, at hun igennem sine 11 år hos fastfood-kæden aldrig har fået en timeløn over minimumslønnen.
I Atlanta har 20 ansatte ved to forskellige kæder i dag præsenteret deres chefer for "strejkebreve", før de forlod arbejdet, oplyser organisationen Atlanta Jobs With Justice til Reuters.
Og i Oakland i Californien demonstrerede 80 fastfood-ansatte foran en Kentucky Fried Chicken-restaurant.
- Jeg gør det af respekt for mig selv og mine kolleger, siger 20-årige Ryan Schuets fra McDonalds.
Flere politikere har i dag støttet de strejkende arbejdere. I New York deltog borgmesterkandidat Christine Quinn i en demonstration midt på Manhattan, hvor hun bar et skilt med teksten "Strejke. Lønningerne er forbandet lave."
Et demokratisk medlem af Repræsentanternes Hus fra Californien, George Miller, har i dag udsendt en pressemeddelelse, hvor han udtaler, at "bedre løn vil sende flere penge til det lokale erhvervsliv og stimulere økonomisk vækst."
Den liberale tænketank Demos har regnet sig frem til, at hvis minimumslønnen var steget i takt med produktivitet og inflation, ville den i dag være tæt på 17 dollars, altså 90 kroner i timen.
Fastfood-industrien i USA ventes i år at omsætte for 200 milliarder dollars, hvilket er over 1000 milliarder kroner.
Newspaq