Jeg skal nå i Bilka! Jysk spritbilist drønede forbi politibil
En 25-årig mand fra Aalborg havde en usædvanlig undskyldning for at køre for stærkt.
En ung spritbilist drønede forbi politibilen, fordi han skulle nå i Bilka. Personerne på billedet har ikke med sagen at gøre.
En ung spritbilist drønede forbi politibilen, fordi han skulle nå i Bilka. Personerne på billedet har ikke med sagen at gøre. Scanpix arkiv


Politibetjente er sandsynligvis vant til mere eller mindre dårlige undskyldninger, når de stopper bilister, der kører for stærkt.

Men en ung mand fra Aalborg havde en ret original undskyldning, da han mandag aften blev stoppet for at køre for stærkt igennem Limfjordstunnelen og oven i købet overhale en politibil. Det skriver Nordjyske.

Den 25-årige skulle nemlig nå i Bilka efter et godt tilbud, inden de lukkede, forklarede han til politiet.

Han fik dog i stedet lov til at blæse i alkometeret, og det afslørede en promille på 0,77 - altså en del højere end den tilladte 0,5.

Det vides ikke, hvad det var for et godt tilbud i Bilka, som den unge jyde for alt i verden ikke ville gå glip af.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.