Ingen kan tjekke ambassade-stuepigers arbejdsforhold
Flere ansatte hos Saudi-Arabiens ambassadør i Danmark arbejder under vilkår, der er i strid med de danske arbejdsregler. Ambassadører er underlagt immunitet og kan derfor ikke straffes for det.
Avisen har talt med Protokolchef i Udenrigsministeriet Marie Louise Overvad, som opl
Avisen har talt med Protokolchef i Udenrigsministeriet Marie Louise Overvad, som opl Polfoto/arkiv


Når en række af de ansatte hos Saudi-Arabiens ambassadør i Danmark, Mohammed Ibrahim al-Agail, trækker i arbejdstøjet, er det angiveligt til en løn, der på flere områder bryder med de danske arbejdsregler.

Det skriver Ekstra Bladet i dag.

Ambassadøren selv afviser over for Ekstra Bladet, at der er noget galt.

Men avisen, der har talt med flere ansatte, som fortæller om slavelignende forhold, er i besiddelse af vagtbøger og ansættelseskontrakter, som bekræfter de horrible vilkår.

Vagtbøgerne viser nemlig, at blandt andet flere af de filippinske stuepiger har arbejdsuger på omkring 100 timer, hvilket ifølge kontrakterne giver dem en løn på ned til 40 kroner i timen. Samtidig må de ansatte også nøjes med fire ugers ferie om året, selvom den danske ferielov giver ret til fem.

Og det strider altså mod de danske arbejdsregler, som ellers er gældende for det lokale personale, som ambassaden ansætter.

Underlagt diplomatisk immunitet

Alligevel er der ikke nogen reelle sanktionsmuligheder i sager som disse.

Avisen.dk har talt med protokolchef i Udenrigsministeriet Marie Louise Overvad, som oplyser, at Udenrigsministeriet aldrig udtaler sig om konkrete sager. Om reglerne siger hun generelt:

- Ambassadører er generelt underlagt diplomatisk immunitet, men skal ifølge de internationale diplomatregler respektere nationale regler. Immuniteten betyder, at vi ikke kan gå ud på ambassaderne og tjekke, om reglerne bliver overholdt. Men får vi henvendelser fra en af sagens parter om, at der er problemer med reglerne, og at de ikke bliver overholdt, kan vi tage en afklarende snak og få klargjort problemet.

Marie Louise Overvad understreger dog, at disse samtaler ikke er betydningsløse.

Sager i ny og næ

- Generelt er ambassaderne jo ikke glade for, at sådanne sager kommer ud. Vores erfaring er da også, at de godt forstår, at det derefter er en god ide at få styr på tingene, siger hun og tilføjer, at selvom de ikke ser mange sager, hvor der er problemer med arbejdsforholdene, så dukker de op i ny og næ.

- Vi får ikke mange henvendelser om sådanne sager. Men vi får henvendelser fra personale på ambassader vedrørende arbejdsforhold. Indimellem henvender ambassaderne sig også selv med spørgsmål, fordi de er usikre på, om det, de gør, er rigtigt, siger Marie Louise Overvad.

Fakta: Sådan er reglerne

Når ambassaderne ansætter tjenestepersonale, kan de i princippet gøre det på tre forskellige måder. For det første kan de vælge at gøre brug af personale, for eksempel chauffører, som er ansat af og udsendes af deres udenrigsministerium. Disse medarbejdere arbejder på samme vilkår som andre udsendte, og her kan det danske Udenrigsministerium ikke gå ind og blande sig.

Det private tjenestepersonale kan ansættes på to måder. For det første kan det være lokalt rekrutteret, hvilket betyder, at der er tale om personer, som opholder sig i Danmark enten danskere eller fordi de har en opholdstilladelse. Dette personale skal altid ansættes på danske vilkår og efter danske arbejdsregler.

Det private tjenestepersonale kan også være personer, som rejser til Danmark med henblik på ansættelse hos en bestemt diplomat. Her godkender Udenrigsministeriet ansættelseskontrakterne, som skal overholde de danske minimumsregler på arbejdsmarkedsområdet, før de får indrejsevisum. Samtidig taler de med den ansatte om at arbejde i Danmark og har kontakt med dem fast en gang om året, og hvis den ansatte henvender sig.

Kilde: Marie Louise Overvad, protokolchef i Udenrigsministeriet

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.