Her er nødden, der beskytter mod Alzheimers
Spis godt med valnødder – det kan beskytte dig mod demenssygdommen
Colourbox


Når du spiser en portion valnødder, gør du faktisk noget rigtig godt for dig selv. Ny forskning viser nemlig, at valnødder kan have en beskyttende virkning over for Alzheimers, som er en sygdom, der får cellerne i flere områder af hjernen til at gå til grunde. Der er ingen kur mod Alzheimers, som man typisk dør af efter 5-10 år.

Derfor er de nye forskningsresultater om forebyggende behandling mod sygdommen vigtige. Den nye forskning, som har været publiceret i tidsskriftet Journal of Alzheimer’s Disease, har testet effekten på at spise en kost beriget med 6 eller 9 pct. valnødder hos mus. Det vil hos mennesker svare til, at man indtager omkring 30-50 gram valnødder dagligt, skriver Rodalenews.com.

Forskerne kunne se, at valnødderne forbedrede musenes evne til at lære og huske samt gav en bedre motorisk udvikling.

Her er smoothien, der forebygger mod Alzheimers og demens. Få opskriften på Femina.dk

Valnødder har flere gode effekter

Forskerne kunne også se, at valnøddiæten var med til at mindske musenes angst. Selvom undersøgelsen har været foretaget på mus, mener forskerne, at resultaterne kan spille en stor rolle i forhold til fremtidig demensforskning hos mennesker.

’Disse resultater er meget lovende, og de vil spille en rolle på fremtidige studier på mennesker og Alzheimers sygdom – en sygdom, hvor der ikke er nogen kur. Vores studie bekræfter tidligere forskning, der også har påvist valnøddens positive effekter på den kognitive funktion,’ forklarer Abha Chauhan, der forskningsleder ved New York State Institute for Basic Research in Developmental Disabilities.

Her er 8 klare tegn på demens. Få listen på Soendag.dk

Forskerne mener, det er valnøddens høje indhold af de gode antioxidanter, der spiller en rolle i forhold til den stress og inflammation, som Alzheimers sygdom skaber i kroppen.

Valnødder har i øvrigt også et højt indhold af omega-3-fedtsyrer, hvilket er sundt for både hjerne og hjerte.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.