Henrik døde efter knæoperation: 1813 overså tegn
Den 44-årige Henrik Winther mistede livet efter en knæoperation. Patientombuddet kritiserer akuttelefonen 1813 for at have overset tydelige tegn på en livstruende infektion.
Den ellers stærke og sunde 44-årige Henrik Wither døde efter en knæoperation for et år siden. Nu har patientombuddet fastslået, at akuttjenesten var medvirkende årsag til hans død. Man overså tydelige tegn på den livstruende infektion med kødædende bakterier, der til sidst tog livet af Henrik Winther.
Den ellers stærke og sunde 44-årige Henrik Wither døde efter en knæoperation for et år siden. Nu har patientombuddet fastslået, at akuttjenesten var medvirkende årsag til hans død. Man overså tydelige tegn på den livstruende infektion med kødædende bakterier, der til sidst tog livet af Henrik Winther. Brian Bergmann, scanpix/arkiv


Bispebjerg Hospital i København og Region Hovedstadens akuttelefon 1813 var medvirkende til, at Henrik Winther for et år siden døde efter en knæoperation. Det skriver Politiken lørdag.

Patientombuddet, klageinstans i sundhedsvæsnet, kritiserer dem nu entydigt for at have overset tydelige tegn på den infektion med kødædende bakterier, der til sidst tog livet af den 44-årige mand.

Politiken beskrev i oktober og i senere artikler de voldsomme begivenheder, hvor den stærke, sejlsportsglade far til en dreng på tre år først gennemgik et smertehelvede i en uge efter operationen liggende i sin seng derhjemme.

Trods en række opkald til akuttelefonen og et tjek på Bispebjerg Hospital, hvor han var blevet opereret, var der ikke nogen, der for alvor gjorde noget ved tilstanden. Ud over at ordinere smertestillende piller, stram bandage - og varm te.

Lægen på Bispebjerg Hospital fik taget en blodprøve på Henrik Winther dagen før dødsfaldet. Den viste et infektionstal, en såkaldt CRP-værdi, på 533. Værdien skal normalt være under 10 hos raske personer. Et tal over 200 er tegn på alvorlig infektion.

Patientombuddet skriver, at man på Bispebjerg Hospital burde have reageret på infektionstallet "i stedet for at hjemsende Henrik Winther".

Sandheden er, som før beskrevet i Politiken, at den læge, der tog sig af sagen, aldrig læste infektionstallet.

"Patientombuddet finder grundlag for at kritisere Bispebjerg Hospital for den behandling, Henrik Winther modtog", står der i afgørelsen.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.