Gymnasie- og handelsskoleelever: Sparekniv skader de svage
Manglende lektiecaféer og større klasser kan blive konsekvens af besparelser, mener elevforeninger.


Regningen lander særligt hos de svageste elever, når der spares på de danske uddannelser.

Det er budskabet fra både gymnasie- og handelsskoleelever, efter at Venstre-regeringen har varslet besparelser på omkring 8,7 milliarder kroner over de næste fire år på uddannelsesområdet.

På ungdomsuddannelserne er der lagt op til at fjerne 5,4 milliarder kroner fra budgettet.

- Jeg tror, det vil få konsekvenser for det i forvejen dårlige undervisningsmiljø, hvor elever sidder og sveder og ikke kan koncentrere sig igennem en hel skoledag, siger Steffen Andersen, formand for Landssammenslutningen af Handelsskoleelever, til Ritzau.

- Det kommer også til at give dårligere muligheder for både de fagligt dygtige og de fagligt svage, fordi skolerne ikke længere vil have råd til for eksempel at udbyde lektiecaféer til de elever, der har behov for det, mener han.

Veronika Schultz, forkvinde for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, er også bekymret over udsigten til, at sparekniven rammer ungdomsuddannelserne.

Hun frygter, at elever med lavtuddannede forældre bliver hårdest ramt.

- Det betyder, at skolerne kan blive nødsaget til at spare på for eksempel lektiecaféer, lærernes forberedelsestid og det antal elever, man sidder på de forskellige faghold, siger Veronika Schultz i en skriftlig kommentar.

- Når skolerne bliver nødsaget til for eksempel at lave større hold, så der bliver mindre lærer-elev-tid til den enkelte, så kommer det især til at ramme mønsterbryderne, som gymnasiet ellers kunne løfte, fortsætter hun.

Fra handelsskoleeleverne er budskabet til regeringen enkelt:

- Når man gennemfører besparelser, sænker man kvaliteten i hele vores system. Man skal tænke på, at det er os, der senere skal konkurrere med andre lande og tjene penge til statskassen. Hvis vi skal kunne det, er der også behov for at investere i os, siger Steffen Andersen.

Han anerkender, at der "til en vis grad" kan findes besparelser, men er "lodret uenig i", at det skal ske i den størrelsesorden, der er varslet.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.