Alle ved nu om stunder, at luftforureningen i Kina er horribel og livsfarlig. Færre aner, at det meste af Europa ikke er overdrevent meget bagud. Såkaldt fine partikler dræber 2,1 millioner mennesker om året, påstår en forsker.
Super-ækel forurening i Singapore og Kina har i år været vist i alverdens medier. De skyldes sammenfald af omstændighed i atmosfæren med menneskeskabt forurening. Singapore led i juni under røg fra påsatte brande på den indonesiske ø Sumatra, som beskrevet i Verdensnyt.
Sundhedsskader
Men, skriver NASAs Earth Observatory, den slags gyselig luftforurening regner eller bliver blæst væk og forsvinder igen fra hukommelsen. Men i løbet af få dage eller uges dårlig luft stigerne antallet af luftvejslidelser og hjerteproblemer.
Blot forsvinder virkningerne ikke fra menneskers kroppe. Gentagen og stadig luftforurening medfører sundhedsskader. Der er tale om partikler op til PM 2,5.
Jason West og kolleger på University of North Carolina had sporet forurening med fine partikler og sammenligner med tal fra industrialiseringens begyndelse i 1850 og ved hjælp af computermodeller over atmosfæren beregnet, hvor galt det står til.
På overstående kort viser styrken i brune farver, hvor mange dødsfald der er for områder på 1.000 kvadratkilometer (Danmark er blot 43.o94). Urbanisering og industrialisering i Nordeuropa og tilsvarende i Kina og Nordindien sætter sit spor.
Der er få områder med forbedringer siden 1850, nemlig i det sydøstlige USA, hvor folk er ophørt med at afbrænde så megen biomasse som tidligere.