Forslag: Sådan går man fra overførsel til job
Hvis endnu flere borgere, der befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet, skal i job, kræver det et ekstraordinært tiltag. Derfor foreslår kommuner og virksomheder, at de såkaldt socialøkonomiske virksomheder slipper for at betale moms.
Administrerende direktør i Glad Fonden, der har udviklingshæmmede ansat til at lave blandt andet TV Glad er fortaler for, at socialøkonomiske virksomheder slipper for at betale moms.
Administrerende direktør i Glad Fonden, der har udviklingshæmmede ansat til at lave blandt andet TV Glad er fortaler for, at socialøkonomiske virksomheder slipper for at betale moms. Claus Fisker, Scanpix/arkiv


Langt flere udsatte kan komme i job, hvis sociale virksomheder fritages for moms. Sådan lyder det fra både kommuner og de sociale virksomheder selv, mens brancheorganisationer ønsker det undersøgt nærmere.

Døve kokke, blinde sælgere, autistiske programmører og hjemløse biavlere. Mange mennesker på kanten af arbejdsmarkedet har gennem de seneste år fået en ny chance som ansatte i socialøkonomiske virksomheder.

Men skal endnu flere udsatte i job, er det nødvendigt at gøre noget ekstraordinært for de godt 300 socialøkonomiske virksomheder, der løfter et særligt socialt ansvar. Derfor efterlyser både kommuner og virksomhederne selv, at de helt fritages for at betale moms, skriver Ugebrevet A4.

Fra overførsel til job

Ikast-Brande Kommune er en af de kommuner, der samarbejder med socialøkonomiske virksomheder. Her er økonomidirektør Flemming Storgaard stor fortaler for ideen. Ikke mindst fordi kommunen vil spare mange penge i sociale ydelser, hvis flere udsatte flyttes fra overførselsindkomst til job.

»Det er nødvendigt at booste de socialøkonomiske virksomheder, så endnu flere udsatte kan komme i job. Med momsfritagelse bliver varens udsalgspris dybest set 20 procent billigere. Det gør det nemmere at ansætte folk, som ikke kan få job på det ordinære arbejdsmarked,« siger Flemming Storgaard til Ugebrevet A4.

Også flere socialøkonomiske virksomheder er varme på tanken om ikke at skulle betale moms. Mange af deres ansatte har forskellige fysiske og psykiske skavanker, og det giver virksomhederne sværere vilkår end andre erhvervsdrivende.

Det forklarer administrerende direktør Mikkel Holmbäck fra Glad Fonden, der har 
udviklingshæmmede ansat i blandt andet tv-produktion og cafédrift.

»Socialøkonomiske virksomheder har nogle udfordringer af social karakter. Vi arbejder med en anden målgruppe og har en anden tilgang til personalesiden end andre virksomheder. Det kan tage længere tid at etablere sig på et marked og opbygge en kundekreds osv. Derfor giver det i nogle sammenhænge rigtig god mening at være momsfritaget i for eksempel en længere periode,« siger Mikkel Holmbäck til Ugebrevet A4.

Kun som "starthjælp"

Også Jørgen Kristensen, direktør i virksomheden Diig & Miig, der producerer små christianiacykler til børn, ser fordelen i at slippe for momsen. Men det er vigtigt, at det kun bruges til at hjælpe virksomhederne i gang, så de på et tidspunkt kan drives på lige vilkår med andre erhvervsdrivende.

»Det at kunne producere uden moms ville give en væsentlig fordel. Men det skulle være en hjælp i starten og bør også være enten tidsbegrænset eller omsætningsafhængigt, sådan at når omsætningen bliver stor nok, skal man betale igen,« siger Jørgen Kristensen til Ugebrevet A4.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.