To danske forskere har ikke megen fidus til en fredsplan for Syrien, som stormagterne USA og Rusland er blevet enige om.
Planen inkluderer en aftale om humanitær hjælp til byen Aleppo og andre belejrede byer. Derudover står der i aftalen, at russerne og Assad-styret ikke må bombe oprørskontrollerede områder.
Men forskerne, som følger konflikten i Syrien, spår aftalen ringe chancer for at skabe fred på længere sigt.
- Jeg tror, det her bliver en kamppause. De er ikke færdige med at slås. Begge parter tror stadigvæk, at de har mere at vinde ved at slås end ved at tale, siger Peter Viggo Jakobsen, der er lektor ved Forsvarsakademiet.
- Det her handler om at få forsyninger til Aleppo, så al snakken om, hvor forfærdeligt det her er, damper af. Når det er dampet af, og russerne har fået forsynet og gjort klar igen, så fortsætter kampene.
Også seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier Helle Malmvig ser flere praktiske svagheder i aftalen.
Blandt andet indeholder aftalen - ud over forbuddet mod at bombe oprørere - et samarbejde om at bekæmpe islamistiske oprørsgrupper såsom Jabhat al-Nusra.
- Jeg ved slet ikke, hvordan de vil lave de her kort over, hvor man må bombe uden at ramme nogen, som USA mere eller mindre betragter som "the good guys", siger Helle Malmvig.
- Det kan være det, våbenhvilen hurtigt kan falde på. Fordi Rusland og Assad-styret kan bombe områder med oprørsgrupper og bagefter sige, at der det var der, al-Nusra befandt sig, siger hun.
For vesten handler aftalen ifølge Peter Viggo Jakobsen om "humanitær sjælefred", mens russerne ikke vil svække regimets og dets allieredes position.
Begge forskere fremhæver, at hverken USA eller Rusland har indflydelse nok på slagmarken til, at aftalen automatisk føres ud i livet.
- Der er en masse grupper på begge sider, som man ikke kan regne med vil overholde noget, som USA eller Rusland siger, forklarer Helle Malmvig.
Hun peger på den manglende kommandostruktur, der længe har plaget oprørsgrupperne.
- Men også på regimets side er det blevet ret mudret. Den side består af en masse militser, iranske militser, Hizbollah, pakistanske militser og krigsherrer eller bander fra alawitternes samfund, som Assad ikke har kontrol over.
/ritzau/