Forsker: Støjbergs stramninger kan have effekt
Antallet af asylansøgninger kan falde, hvis regeringen vil indføre de planlagte stramninger, siger asylforsker
Den nye regeringen under Lars Løkke Rasmussen fik før sommerferien i år vedtaget en nedsættelse af de offentlige ydelser for flygtninge, så en enlig flygtning, der før fik 10.849 kroner om måneden, for fremtiden får 5945 kroner.
Den nye regeringen under Lars Løkke Rasmussen fik før sommerferien i år vedtaget en nedsættelse af de offentlige ydelser for flygtninge, så en enlig flygtning, der før fik 10.849 kroner om måneden, for fremtiden får 5945 kroner. Foto: Scanpix/arkiv


Det er muligt for regeringen og integrationsminister, Inger Støjberg, at sænke antallet af asylansøgninger, hvis den gennemfører sine varslede stramninger.

Den konklusion når den norske seniorforsker Jan-Paul Bekke frem til som følge af sin forskning i udlændingepolitik i Danmark, Sverige og Norge.

Det skriver Jyllands-Posten søndag.

Nordmanden baserer sig blandt andet på erfaringerne efter regeringsskiftet i 2001.

- I 2002 skruede den daværende danske regering ned på alle knapper på det instrumentbræt, der regulerede tilstrømningen af asylsøgere, siger Jan-Paul Bekke til Jyllands-Posten.

- Man vidste ikke helt, hvilke knapper der virkede, og derfor skruede man ned for alle for at få dæmpet asyltallet. Det havde en klar effekt.

Den nye regeringen under Lars Løkke Rasmussen fik før sommerferien i år vedtaget en nedsættelse af de offentlige ydelser for flygtninge, så en enlig flygtning, der før fik 10.849 kroner om måneden, for fremtiden får 5945 kroner.

Lige sådan får en familie med to børn ikke 28.832 kroner om måneden, men derimod 16.638 kroner.

Derudover varsler regeringsgrundlaget yderligere stramninger, der blandt andet skal vanskeliggøre familiesammenføringer for udlændinge og en blokering af udlændinges mulighed for at opnå permanent ophold, med mindre de taler dansk og er i arbejde.

Jan-Paul Bekke, der har studeret effekten af ændringerne i udlændingepolitikken i Danmark, Sverige og Norge fra 1999 til 2004, har på baggrund af samtaler med asylansøgere i 2009 lavet en behovspyramide for asylansøgere.

De første og mest fundamentale behov er tryghed og sikkerhed, fremtidsmulighederne i pågældende land og netværk i landet.

Efter de behov kommer landets asylpolitik - altså mulighederne for at få asyl og opholdsbetingelserne under venteperiode - og landets omdømme.

Jan-Paul Bekke mener, at den danske regerings planlagte asylstramninger, kan gøre landet mindre attraktivt i de to sidste trin i behovspyramiden.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.