FOA-Dennis sabler Alternativets forslag ned: "Mental nedsmeltning"
Staten skal ikke begynde at lave retningslinjer for, hvordan pensionskasserne investerer medlemmernes penge, mener FOAs formand.
Af Christian Garde Petersen
MERE
Lønmodtagerne skal selv bestemme over deres pensionspenge, fastslår Dennis Kristensen. 
Lønmodtagerne skal selv bestemme over deres pensionspenge, fastslår Dennis Kristensen.  Foto: Scanpix arkiv


"Alternativet må være rendt ind i en total solformørkelse" og en "mental nedsmeltning."

Sådan skriver formand for fagforbundet FOA Dennis Kristensen i dag på sin Facebook-profil. 

Grunden til hans markante udmelding er et forslag fra Alternativets finansordfører Josephine Fock, som i Information foreslår nye spilleregler for, hvordan pensionskasserne skal investere medlemmernes penge.

Det skal sikre at investeringerne ikke kun tager hensyn til økonomisk afkast, men samtidig er miljømæssigt og socialt bæredygtige.  

- Fordi pensionskasserne skal være med til at sikre, at vi som samfund bevæger os i en bæredygtig retning. Og det kan vi jo se, at der også er rigtig mange af medlemmerne i pensionskasserne, der ønsker, uddyber siger Josephine Fock i Information.  

Men uanset, hvor grøn og bæredygtig intentionen måtte være, er det ifølge Dennis Kristensen en rigtig uheldig udvikling, hvis staten skal til at blande sig i pensionskassernes investeringer. 

"Partiet vil gud-døde-mig nu lade statsmagten fastlægge hvilke principper, lønmodtagerne skal investere de penge efter, der hver måned via en overenskomst lægges til side til pension," skriver han i sit opslag og fortsætter:  

"Ikke alene minder det om ekspropriation af lønmodtagernes penge, det er også et helt grundlæggende skift fra statsmagtens fastlæggelse af spilleregler for, hvordan den enkelte pensionsopsparer beskyttes bedst muligt mod tab, til statsmagtens direkte styring af investering af lønmodtagernes opsparing. Så kan skiftende regeringsflertal i fremtiden beslutte hvilke investeringsområder og -principper, der politisk passer dem bedst."

Det er vigtigt, at fokusere på, at det er lønmodtagernes penge, vi snakker om og ikke Alternativets, pointerer han. Derfor er det også lønmodtagerne, der skal bestemme, hvordan deres opsparing skal forvaltes - herunder hvilke etiske retningslinjer, investeringerne skal følge.

Se hele Dennis Kristensens markante svar til Alternativet her

Alternativet må være rendt ind i en total solformørkelse.Partiet vil gud-døde-mig nu lade statsmagten fastlægge hvilke...

Opslået af Dennis Kristensen på 24. marts 2016

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.