Flertal vil sætte ind mod radikale moskeer og friskoler
Regeringen vil dæmme op for friskoler, som undergraver "grundlæggende, demokratiske frihedsrettigheder".
Et flertal af Folketingets partier er på et møde i Kirkeministeriet tirsdag blevet enige om to politiske delaftaler om religiøse forkyndere.
Et flertal af Folketingets partier er på et møde i Kirkeministeriet tirsdag blevet enige om to politiske delaftaler om religiøse forkyndere. Foto: Jens Dresling/Polfoto


Fra SF til Dansk Folkeparti er der bred enighed om, at to delaftaler, som er indgået tirsdag, vil dæmme op for radikalisering og radikale religiøse forkyndere i Danmark.

Efter et møde med kultur- og kirkeminister Bertel Haarder (V) for bordenden er et flertal i Folketinget enige om en stramning af folkeoplysningsloven, som gør det muligt at fratage offentlig økonomisk støtte til religiøse foreninger.

Samfundet må ikke være til grin for egne penge, siger kultur- og kirkeminister Bertel Haarder (V) efter mødet.

- Folkeoplysningsloven skal ikke kunne bruges til at modarbejde eller underminere grundlæggende frihedsrettigheder og menneskerettigheder i vores samfund, siger han.

Desuden bliver der strammet op på tilsynet af friskoler.

- Det er det samme, der står i friskoleloven, at skolerne skal forberede eleverne til et samfund med frihed og folkestyre, siger ministeren.

- Bordet rundt er der ønske om, at vi yderligere skærper over for de skoler, som udviser risikoadfærd eller er under skærpet tilsyn allerede, siger undervisningsminister Ellen Trane Nørby (V), der har siddet med under forhandlingerne.

Der er ikke tale om en stor forkromet aftale, men derimod to delaftaler. Det betyder også, at der venter flere politiske forhandlinger forude.

Blandt andet skal partierne diskutere forslag til forbud mod indrejse af radikale religiøse forkyndere og kriminalisering af ytringer.

Alternativet, Enhedslisten og Radikale Venstre har tidligere forladt forhandlingerne.

Trods kritik, om at det går for langsomt med at lande en aftale, forventer Bertel Haarder først, at en lovændring kan vedtages i folketingssalen til efteråret.

- Det er ikke sådan lige noget, man klarer med fingerknips, der er mange ting, der skal afklares. Vi vil ikke lave lovsjusk. Nu får det den tid, det skal have. Foreninger skal også have lov til at give deres besyv med, så vi kan ikke lovgive før til efteråret, siger Haarder.

De to delaftaler er de første konkrete skridt mod såkaldte hadprædikanter, som statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) lancerede tidligere på året.

- Næste gang tager vi fat på kriminalisering af visse ytringer, siger Bertel Haarder.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.