Flere hunde mangler ejer
Flere gange denne weekend har politiet fremlyst hunde, der er blevet fanget ind, fordi de strejfede rundt uden en ejer.
Denne cocker spaniel har det fint, men en af dens artsfæller er blevet fundet strejfende rundt i Viborg.
Denne cocker spaniel har det fint, men en af dens artsfæller er blevet fundet strejfende rundt i Viborg. Arkivfoto: Scanpix


Landets hunde får tilsyneladende ligesom mennesker frihedsfornemmelser, når sommeren er på vej. I hvert fald har politikredsene denne weekend sat flere fremlysninger op af omstrejfende hunde, end det er normalt på en weekend.

Når politiet modtager en herreløs hund, vil den typisk blive overgivet til et internat. Her bliver vovsen undersøgt, og internatet forsøger at identificere ejeren ud fra enten tatovering eller chip. Hvis hundens ejer er ukendt, fremlyses den på politiets hjemmeside og evt. de sociale meder. I princippet er fremlysningen aktiv i tre hele døgn, hvorefter den slettes. Melder ejeren sig ikke, prøver man at finde en ny ejer til hunden. Aflivning kan dog også komme på tale.

Her er weekendens samt mandagens fremlysninger:

Udbyhøj:

Østjyllands Politi søger mandag ejeren af en hund, der er fundet på Østerled i Udbyhøj.
Det er en rottweiler-blanding - en hvalp på ca. 10 måneder. Køn: Han. Kendtegn: Sport med

Galtrup:

Midt- og Vestjyllands Politi efterlyser ejeren af en chihuahua-blanding der strejfede om på Knudebro i Galtrup, Erslev. Det er en tøve i alderen to-seks år. Hunden er sort med lidt hvidt og brunt omkring øjnene. Er ikke Hunden er ikke chipmærket, tatoveret eller på anden måde forsynet med ejeroplysninger.

Såfremt ejeren ikke henvender sig inden tre døgn, bliver hunden afhændet til anden side.

Sagen behandles ved Servicecentret i Holstebro under journalnummer: 4100-89152-00123-15.

Brønderslev:

På Grishøjgårdsvej ved Store Vildmosen i Brønderslev er der blevet indfanget en shæferlignende blandingshund - en sort-brun tæve med hvidt bryst. Hunden bar et sort halsbånd.

Ejeren anmodes om at henvende sig inden tre dage til Nordjyllands Politi, Servicecenteret, på telefon 96301448. Oplys journalnummer 5100-89152-00145-15

Hirtshals:

På Chr. Svendsensvej i Tornby ved Hirtshals er der fundet en labrador,  en brun han. Hunden bærer et sort læderhalsbånd.

Ejeren anmodes om at henvende sig inden tre dage til Nordjyllands Politi, Servicecenteret, på telefon 96301448. Oplys Journalnummer 5100-89152-00146-15.

Viborg:

På Fabrikvej i Viborg indfangede politiet i går en herreløs hund, der strejfede omkring.

Det drejer sig om en ældre cocker spaniel, en rød tæve med lysegrønt nylonhalsbånd. Hunden er ikke chipmærket, tatoveret eller på anden måde forsynet med ejeroplysninger.

Såfremt ejeren ikke henvender sig inden tre døgn, bliver hunden afhændet til anden side.

Sagen behandles ved Servicecentret i Holstebro. Journalnummer: 4100-89152-00124-15.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.