I Danmark er der i dag lidt over 71.000 danskere, der er ansat under en fleksjobordning.
Camilla Holl fra Ry er én af dem. Hun lider af en diskusprolaps og tilbagevendende smerter i ryggen, der gør, at hun ikke kan arbejde fuldtid.
I 2014 til 2016 var hun ansat i ingeniør- og brændstoffirmaet Focus Bio-Energy som teknisk designer. Men da hun gik sine lønsedler igennem i foråret 2016, gik det op for hende, at hun de sidste to år ikke havde fået udbetalt sin pension.
- Det var lidt af et held, for jeg plejer ikke at være så god til at kigge mine lønsedler igennem. Men da jeg konfronterer min chef med det, møder han mig bare med en spids kommentar om, at jeg da ikke kan forvente at få pension, når jeg er i fleksjob, fortæller Camilla Holl til Avisen.dk.
Derfor gik hun til sin fagforening Teknisk Landsforbund for at søge hjælp. Det blev starten på et længere retsforløb, hvor hun både fandt ud af, at hun ikke kun var blevet snydt for pension, men også for udbetaling af restferie.
Camilla Holl har nu fået en erstatning på 22.332 kroner, mens Teknisk Landsforbund får 14.500 kroner i erstatning for sagsomkostninger.
Helt særlige regler for ansatte i fleksjob
Hvis man er ansat under en ordning om fleksjob, gælder der en række særlige regler. En af de regler er, at hvis virksomheden ikke har en overenskomst, så skal man tage udgangspunkt i en sammenlignelig overenskomst på det gældende område. Og hvis der er grund til det, så kan man aftale at fravige enkelte dele af overenskomsten.
Men da Camilla Holl og hendes chef skulle aftale kontrakt, fulgte de ikke reglerne.
Det fremgår nemlig af dokumenterne fra retssagen i Viborg, at parterne ikke havde aftalt nogle fravigelser i Camilla Holls kontrakt. Derfor blev det besluttet, at hun havde krav på både at få udbetalt sin pension og en godtgørelse for de feriedage, som hun ikke havde holdt.
- Det har aldrig været et spørgsmål om Camillas ret til at få udbetalt penge. Men vi fik i sin tid at vide, at der var aftalefrihed, da vi skulle lave Camillas kontrakt. Så da hendes fagforening kommer og siger, at vi skulle have fulgt en overenskomst, så synes jeg ikke, det er retfærdigt. Jeg vil jo mene, at hvis man skal tage udgangspunkt i en overenskomst, så behøver man ikke følge den til punkt og prikke, siger Jens-Ole Aagard Jensen, der er direktør i Focus BioEnergy.
- §70e, stk 3: Hvis arbejdsgiveren er dækket af en overenskomst, skal en ansat i fleksjob have fastsat løn og øvrige arbejdsvilkår efter de kollektive bestemmelser i overenskomsten. Man kan dog indgå aftaler om enkelte undtagelser, hvis den ansatte har nedsat arbejdsevne på den ene eller anden måde.
- §70e, stk 4: På områder, der ikke er dækket af en overenskomst, bestemmes løn og øvrige arbejdsvilkår efter aftale mellem den ansatte og arbejdsgiveren. Hvis der dog er en relevant sammenlignelig overenskomst på området, skal parterne tage udgangspunkt i den. Man kan dog indgå i aftaler om enkelte undtagelser, hvis den ansatte har nedsat arbejdsevne på den ene eller anden måde.
Kilde: www.retsinformation.dk: ”Bekendtgørelsen af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats”
UDVID 
Den første af sin art
Byrial Rastad Bjørst er advokat for Teknisk Landsforbund, der organiserer 30.000 medlemmer inden for teknik, design og byggeri. Det var ham, der førte Camilla Holls sag. Han fortæller til Avisen.dk, at denne sag er særligt enestående.
- Denne her sag er den første af sin art. Det er den første sag, vi har haft, hvor der rent faktisk er blevet afgjort, hvordan man skal fortolke forhandlinger om løn og arbejdsvilkår, når arbejdsgiver ikke har taget udgangspunkt i nogen overenskomst overhovedet, siger han.
Derfor er Teknisk Landsforbund glade for, at Camilla Holl har fået medhold i retten. Det siger forbundsformand for Teknisk Landsforbund Lone Engberg Thomsen.
- Fleksjobberne er en sårbar gruppe, der har brug for beskyttelse. Med dommen ved vi, at lovens beskyttelse af dem er reel og ikke bare varm luft.
En mangel på dialog
Der blev truffet endelig afgørelse i retssagen mellem Camilla Holl og Focus BioEnergy ved retten i Viborg den 31. januar i år. Men her på den anden side af retssagen fortæller Camilla Holl, at det er ærgerligt, at både hun og hendes arbejdsgiver var nødt til at gå ad rettens veje for at finde en løsning på problemet.
- Jeg synes, at man som arbejdsgiver bør overveje, hvordan man vil behandle sådan nogle sager her. Det kunne sagtens være undgået, hvis vi bare kunne have haft en åben dialog og en ærlig samtale om det.
Derfor lyder hendes råd nu, at man skal huske at være opmærksom på sine lønsedler, sin kontrakt og det antal timer, man har arbejdet. Ligegyldigt om man er ansat i fleksjob eller på fuldtid.
- Og så er det en god idé at huske at søge hjælp hos sin fagforening. Det kræver nemlig et enormt overskud at kunne overskue at tage kampen op, når det kommer til sådan nogle sager her. Derfor kan de hjælpe med at sørge for, at man ikke bliver snydt. Jeg kunne ikke have gjort det uden den hjælp, jeg har fået, fortæller Camilla Holl.