FAKTA: Sådan fejlstemte Hilda ved Eurovision
Det danske jurymedlem Hilda Heick endte med at give den laveste placering til den sang, hun syntes var bedst.
Det danske jurymedlem Hilda Heick vendte op og ned på sin stemmeseddel, da hun lørdag afgav sine stemmer ved Eurovision.
Det danske jurymedlem Hilda Heick vendte op og ned på sin stemmeseddel, da hun lørdag afgav sine stemmer ved Eurovision. Foto: Martin Meissner/AP


En misforståelse omkring afstemningen betød, at Hilda Heick lørdag aften vendte rundt på sine stemmer ved Eurovisionens melodigrandprix. Hun endte eksempelvis med at give den laveste placering til Australien, der ellers var hendes foretrukne sang.

Selv om Hilda Heick - ligesom den øvrige jury - gav en høj placering til det ukrainske bidrag, var det også en fejl, siger hun. Det ukrainske bidrag hørte ifølge Hilda Heicks vurdering til næstsidst i puljen, fordi hun ikke brød sig om sangens politiske indhold.

Den australske sang endte med at få 10 point af den danske jury. Hvis Hilda Heicks stemmer var blevet afgivet korrekt, havde Australien dog formentlig fået 12 point. Tre af de fire andre jurymedlemmer havde nemlig den australske sang som deres favorit.

Her er et overblik over Hilda Heicks afgivne stemmer sammenlignet med den karakter, som den samlede danske jury, der bestod af fem personer, endte med at afgive.

Den samlede danske jurys placering:

1. Ukraine (Hilda Heick: 2)

2. Australien (26)

3. Belgien (22)

4. Holland (25)

5. Bulgarien (16)

---

21. Kroatien (3)

22. Tyskland (6)

23. Ungarn (12)

24. Polen (17)

25. Aserbajdsjan (14)

Kilde: Eurovision.tv.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.