FAKTA: Hvad er FN's Generalforsamling
Globale emner, udfordringer og specifikke problemer diskuteres hvert år, når FN's Generalforsamling mødes.
FN-generalsekretær Ban Ki-moon ses her sammen med Tysklands udenrigsminister, Frank-Walter Steinmeier, på FN's hovedkvarter i New York. Hele den kommende uge mødes FN's Generalforsamling i den amerikanske storby for at diskutere globale emner som ebola, klima og ekstremisme.
FN-generalsekretær Ban Ki-moon ses her sammen med Tysklands udenrigsminister, Frank-Walter Steinmeier, på FN's hovedkvarter i New York. Hele den kommende uge mødes FN's Generalforsamling i den amerikanske storby for at diskutere globale emner som ebola, klima og ekstremisme. Foto: Bebeto Matthews/AP


FN's Generalforsamling samles hvert år i september i New York, og møderne strækker sig over flere uger. Mandag begynder møder på højt niveau, altså blandt landenes chefer eller ministre fra regeringen.

Men hvad er FN's Generalforsamling egentlig?

* I år bliver den 69. generalforsamling afholdt i New York.

* Generalforsamlingen er FN's centrale organ, hvor hvert land kan give udtryk for sit syn på en hvilken som helst sag.

* Alle FN's medlemmer har en plads i Generalforsamlingen, og hver nation har én stemme. Vigtige spørgsmål som handler om fred og sikkerhed, indlemmelsen af nye medlemmer i FN og budgetspørgsmål afgøres ved to tredjedeles flertal.

* Selv om hvert land kun har én stemme, repræsenteres hvert land af en delegation bestående af flere personer. En delegation ledes normalt af en diplomat med rang af ambassadør.

* Forsamlingen vælger ved åbningen af hver samling en præsident, der leder forhandlingerne. I år er det Sam Kutesa, udenrigsminister i Uganda.

* Onsdag starter den generelle debat, hvor statsoverhoveder eller højtstående medlemmer fra landenes regeringer hver giver en tale. Den afsluttes med en debat af seks faste emner:

- Nedrustning af international sikkerhed, økonomiske og finansielle spørgsmål, sociale, menneskelige og kulturelle spørgsmål, spørgsmål om særlige politiske sager og afkolonisering, administrative sager og budgettet samt juridiske spørgsmål.

* Generalforsamlingen har som funktion at komme med anbefalinger i alle slags spørgsmål, med mindre det er sager, som behandles i Sikkerhedsrådet i FN.

* Ud over det årlige møde i New York i september kan ekstraordinære møder finde sted på andre tider af året, og der kan når som helst indkaldes til hastemøder.

* De resolutioner, som vedtages i Generalforsamlingen, er ikke bindende ved lov men fungerer som opfordringer til medlemslandene.

Kilde: www.un.dk

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.