FAKTA: Hackere lækker 29 OL-atleters data
Indtil videre har hackergruppen Fancy Bear lækket personfølsomme oplysninger om i alt 29 atleter.
Serena Williams er en af de atleter, som har fået lækket data af en hackergruppe.
Serena Williams er en af de atleter, som har fået lækket data af en hackergruppe. Foto: Andrew Kelly/Reuters


I alt 29 atleter, som deltog ved de olympiske lege i Rio, har fået lækket deres data.

Det er hackergruppen Fancy Bear, som har skaffet sig adgang til oplysninger om atleterne hos Det Internationale Antidopingagentur, Wada.

Wada har bekræftet, at kriminelle har hacket sig ind i et system med fortrolige oplysninger om atleterne.

Fancy Bear skriver på sin hjemmeside, at gruppen er ude på at afsløre USA og andre nationer i "beskidte metoder".

Det fremgår af de lækkede papirer, at mange atleter er testet positive for forskellige lægemidler på Wadas forbudte dopingliste. Men det fremgår også, at atleterne har fået tilladelse til at bruge medicinen.

Eksempelvis er Pernille Blumes brug af astmamedicinen terbutalin godkendt af både Anti Doping Danmark (ADD) og Den Internationale Olympiske Komité (IOC).

Listen over de 29 atleter, der har fået offentliggjort data, er følgende:

* USA:

Serena Williams, tennisspiller.

Venus Williams, tennisspiller.

Simone Biles, gymnast.

Elena Delle Donne, basketballspiller.

Bethanie Mattek-Sands, tennisspiller.

Brittney Griner, basketballspiller.

Conger John, svømmer.

Dagmara Wozniak, fægter.

Deanna Price, hammerkaster.

Kathleen Baker, svømmer.

McQuin Baron, vandpolospiller.

Michelle Carter, kuglestøder.

Sam Dorman, udspringer.

Tervel Ivaylov Dlagnev, bryder.

* Storbritannien:

Bradley Wiggins, cykelrytter.

Charlie Hull, golfspiller.

Chris Froome, cykelrytter.

Heather Fisher, rugbyspiller.

Sam Townsend, roer.

* Danmark:

Pernille Blume

* Rusland:

Misha Aloyan, bokser.

* Polen:

Madaj Natalia, roer.

* Tjekkiet:

Petra Kvitova, tennisspiller.

* Rumænien:

Cogianu Roxana, roer.

* Tyskland:

Robert Harting, diskoskaster.

Franziska Hentke, svømmer.

Christina Obergföll, spydkaster.

Christian vom Lehn, svømmer.

Christian Reichert, svømmer.

Kilde: fancybear.net

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.