FAKTA: Boligejere betaler skat af mursten og jord
Ejendomsværdiskat og grundskyld betales af alle boligejere. Læs her om de to beskatninger af fast ejendom.
Boligejerne betaler både skat af værdien på deres ejendom til staten og den kommune, de bor i.
Boligejerne betaler både skat af værdien på deres ejendom til staten og den kommune, de bor i. Foto: Linda Kastrup/Scanpix


Over hele landet vil grundskyldsramte boligejere formentlig drage et lettelsens suk, når de ser regeringens udspil "Tryghed for boligejere".
Regeringen lægger nemlig op til at aflyse stigninger i grundskylden fra 2020.

Boligejere betaler i dag to typer af skat af fast ejendom - ejendomsværdiskat til staten og grundskyld til kommunen.

* Ejendomsværdiskat:

Beregnes som en andel af den fastsatte ejendomsværdi, som den fremgår af den offentlige ejendomsvurdering.

Ejendomsværdiskatten udgør én procent af ejendomsværdien op til 3.040.000 kroner og tre procent af resten, hvis ejendomsværdien er højere.

Ejendomsværdiskatten er dog underlagt et skattestop, der indebærer, at 95 procent af boligejerne betaler ejendomsværdiskat, ud fra hvad deres bolig var værd i 2001 eller 2002.

De fleste betaler automatisk ejendomsværdiskatten over trækprocenten.

* Grundskyld:

Er en skat på værdien af selve grunden. Hvor høj grundskylden er, fastlægges af de enkelte kommuner.

Den skal dog ligge mellem 16 og 34 promille af ejendommens grundværdi, som fremgår af seneste ejendomsvurdering.

Det er politisk bestemt, at grundskylden højst må stige syv procent hvert år.

Grundskyld, der også kaldes ejendomsskat, opkræves typisk to gange årligt af kommunen.

Kilder: Skatteministeriet, Nordea, borger.dk

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.