Færøerne, Norge er EU er blevet enige om kvoter for fangst af makrel i Nordøstatlanten i 2015. Aftalen tildeler de færøske fiskere knap 133.000 ton, Norge 237.000 ton og EU-fiskere knap 520.000 ton makrel.
Hertil er der afsat en reserve på cirka 164.000 ton fisk, svarende til godt 15 procent, som kan gives til andre lande, der tilslutter sig aftalen - det vil først og fremmest sige Island, som tidligere ensidigt har forhøjet sin egen makrelkvote sammen med Færøerne.
Fordelingen af kvoter er opfølgning på den aftale for 2014-2018, der blev indgået i London 12. marts, og som afsluttede den såkaldte makrelkrig mellem EU, Færøerne og Norge.
Ifølge Ices, Det Internationale Havforskningsråd, betyder kvotefordelingen, at makrelfiskeriet næste år er bæredygtigt, oplyser EU-Kommissionen.
EU's fiskerikommissær, Karmenu Vella, hilser aftalen for 2015 velkommen. Det er et fælles ansvar at udnytte makrellen bæredygtigt, understreger han.
- Aftalen bygger på den ramme, vi udarbejdede i marts. Den rigtige forvaltning af makrelbestandene er afgørende for vore kystsamfund og for fiske- og forarbejdningsindustrien i særdeleshed, siger kommissær Vella.
Der er dog ingen begejstring hos Esben Sverdrup-Jensen, formand for landets største fiskefartøjer, samlet i Danmarks Pelagiske Producentorganisation.
- Der er rigtig meget makrel i Nordatlanten, og den virkelighed, mener vi ikke, er afspejlet i den videnskabelige rådgivning, siger han til Ritzau.
Makrel er den mest værdifulde fisk at fange i Nordatlanten, og bestanden er nok undervurderet med 50 procent, mener Esben Sverdrup-Jensen.
- Det er aldrig hensigtsmæssigt, når man ikke forvalter disse fiskebestande på fornuftig måde.
- De påvirker hinanden - hvis der er for mange makrel i havet, er der stor risiko for, at en del af sildeyngelen bliver spist. Så man kan ikke bare lade en bestand vokse sig gigantisk, vi bliver nødt til at sikre balancen, siger de store fiskerbådes formand.
/ritzau/