EU: Ruslandssanktioner og fred skal følges ad
EU's økonomiske sanktioner består, mens man venter på, at Minsk-aftalen for Ukraine er ført ud i livet.
EU's økonomiske sanktioner mod Rusland vil fortsætte og holdes op med Minsk-aftalen, lyder det fra EU-præsident Donald Tusk.
EU's økonomiske sanktioner mod Rusland vil fortsætte og holdes op med Minsk-aftalen, lyder det fra EU-præsident Donald Tusk. Foto: Virginia Mayo/AP


EU knytter sine sanktioner mod Rusland til kravet om fuld gennemførelse af Ukraine-fredsaftalen fra Minsk. Det siger EU-præsident Donald Tusk på et pressemøde.

- Vi er enige om, at varigheden af økonomiske sanktioner vil være klart knyttet til den fulde gennemførelse af Minsk-aftalen - med tanke på, at det er meningen, at det skal ske ved udgangen af 2015, siger Tusk.

Han understreger samtidig, at de europæiske ledere er klar til at træffe yderligere beslutninger - og altså også at skærpe sanktionerne - "hvis det er nødvendigt".

Statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) gør det også klart, at sanktionerne formentlig består i hvert fald året ud, selv om der ikke torsdag er truffet formel beslutning om at forlænge dem, når de løber ud til juli.

- Vi drøftede sanktionerne. De skal først forlænges til sommer, men vi var allerede i aften enige om, at vi skal lave en klar kobling mellem Minsk-aftalen og EU's sanktioner.

- Hvis der ikke sker fremskridt, så vil vi fastholde presset. Det er alle enige om, siger Helle Thorning-Schmidt.

Ligesom det har været tilfældet stort set alle de gange det forløbne år, hvor EU har truffet sanktionsbeslutninger i relation til krisen i Ukraine, har der forud for mødet været en del slør i EU's fælles fodslag.

Mens især de baltiske lande, Polen og Sverige har presset på for en hård kurs og en forlængelse med det samme, har blandt andre Ungarn, Tjekkiet og flere middelhavslande trukket den anden vej og talt for en mere lempelig kurs.

Derfor er det blevet en pointe i sig selv at sikre, at EU fortsat kan optræde samlet.

EU indførte sine første sanktioner i relation til Ukraine i marts sidste år.

De første runder sanktioner begrænsede sig til indrejseforbud og indefrysning af midler tilhørende personer, som EU mener har ansvar for Ruslands annektering af Krim og trusler mod Ukraines suverænitet og territoriale integritet.

Optrappede kampe, informationer om russisk støtte til separatister i Østukraine og nedskydningen af et malaysisk rutefly har i årets løb fået EU til at skrue op for sanktionerne.

I juli sidste år tog man hul på bredere økonomiske sanktioner, der i første omgang begrænsede russiske bankers adgang til EU's finansmarked.

Sanktionerne er siden blevet udvidet til at omfatte flere personer, virksomheder og økonomiske sektorer.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.