Er det dig? Disse job er hårdest for ryggen
Selvom vi har bedst af fysisk arbejde, er det disse faggrupper, der døjer mest med ondt i ryggen. Se her hvorfor, og hvad du kan gøre.
Mange håndværkere har slet ikke den fysiske form, deres job kræver og lastbilchauffører får ondt i ryggen af at køre så meget bil, forklarer professor.
Mange håndværkere har slet ikke den fysiske form, deres job kræver og lastbilchauffører får ondt i ryggen af at køre så meget bil, forklarer professor. Foto: VAN NORDE ERNST/POLFOTO


- Ondt i ryggen er den hyppigste årsag til lægebesøg og til, at vi ikke kan komme på arbejde i Danmark. Sådan konkluderer Jan Hartvigsen, der er professor ved institut for Idræt og Biomekanik på Syddansk Universitet.

Fysisk aktivitet er det bedste middel mod denne folkesygdom, men faktisk er det de faggrupper, der bruger kroppen fysisk, der er i størst risiko for at måtte forlade arbejdsmarkedet i utide med varige rygsmerter.

- Det kan virke paradoksalt, at vi opfordrer folk med fysisk krævende job at være fysisk aktiv i fritiden, men folk med et fysiske job har flere rygproblemer end dem med stillesiddende arbejde.

Opfordringen er imidlertid i den bedste mening, fordi mange med hårdt fysisk arbejde populært sagt er i for dårlig fysisk form.

- Forsøg med træning specifikt til folk med forskellig slags fysisk arbejde, viser nemlig at det hjælper. Man skal populært sagt være i form til sit job, og det er mange danskere ikke.

Tendensen er nemlig, at folk med fysisk arbejde smider sig på sofaen, når de kommer hjem, mens folk med stillesiddende arbejde har større overskud og svinger en tur forbi fitnesscentret. Desuden spiser de sundere og ryger mindre.

Håndværkerne er dog ikke de mest udsatte, men en anden faggruppe der ellers sidder ned meget af arbejdsdagen.

- Folk, der kører meget i bil er udsat for mange stød op igennem ryggen som eksempelvis buschauffører, forklarer Jan Hartvigsen.

Når det så kombineres med mange tunge løfteopgaver, som det er tilfældet med lastbilchauffører, har man den mest udsatte gruppe på arbejdsmarkedet overhovedet.

Også folk i plejesektoren som hjemmehjælpere, sygeplejersker, pædagoger og sosu-assistenter, der løfter på mennesker, er udsatte.

Det er nogle af alle de faggrupper ergoterapeut Else Frølich møder, når hun er ude på arbejdspladserne for at hjælpe folk til at kunne udfører deres arbejde uden rygsmerter til følge.

- Først og fremmest forsøger jeg at se på, hvad man kan gøre her og nu ved de fysiske faktorer. Dernæst ser jeg på, hvordan medarbejderne fysisk bruger kroppen i løbet af arbejdsdagen, forklarer hun.

Der er mange måder at få ondt i ryggen på, så det er vigtigt, at man får en hjælp, der er skræddersyet hjælp til selv hjælp. Der er dog en række råd, der kan gavne de fleste på en arbejdsplads. Dem kan du se nedenfor.

Her er de gode råd, alle bør følge.

De tre næser: Når man løfter, skal din næse og de to næser på dine sko, pege i samme retning.

Små pauser: De små pauser, rygerne får, når de skal udenfor og ryge, burde du også onde dig selv. De giver nemlig kroppen en lille men tiltrængt pause og hovedet lidt frisk luft.

Stå ikke statisk: Når du løfter er det altid godt at have lidt afstand mellem benene og være lidt elastisk i kroppen.

Relevante hjælpemidler: Der kommer hele tiden nye, gode hjælpemidler til arbejde med særligt fysiske løft. Undersøg om din arbejdsplads er fulgt med udviklingen.

Det psykiske arbejdsmiljø: Har man det ikke psykisk godt på arbejdspladsen, giver det sig ofte udslag i anspændthed, hvilket ender med at gå fysisk ud over kroppen.

Der findes mange gode øvelser, der henvender sig til netop dit fagområde og hjælper dig præventivt. Du kan finde gode råd hos jobogkrop.dk (job og krop) der er udarbejdet af Videnscenter for Arbejdsmiljø.

Kilder: Frølich Ergonomi og Jobogkrop.dk

/ritzau/FOKUS

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.