Enlige mødre mister flere tusinde kroner: Se regnestykket
Kontanthjælpsloftet kommer til at ramme de enlige mødre endnu hårdere end tidligere antaget, viser nye beregninger.
En enlig mor, der betaler 8.500 kroner i husleje eksklusiv forbrug, kommer til at mangle omkring 5.000 kroner om måneden, hvis hun bliver ramt af kontanthjælpsloftet.
En enlig mor, der betaler 8.500 kroner i husleje eksklusiv forbrug, kommer til at mangle omkring 5.000 kroner om måneden, hvis hun bliver ramt af kontanthjælpsloftet. Foto: Colourbox


Rettet 10/2 2016 kl. 15.40

Enlige mødre kan miste op til 4.500 kroner om måneden, hvis de bliver ramt af det nye kontanthjælploft, som bliver førstebehandlet i Folketinget i dag, tirsdag.

Det viser nye beregninger, som Lejernes Landsorganisation har lavet for Avisen.dk. Se regnestykket her:

Tidligere beregninger er baseret på, at den enlige mor betaler 6.185 kroner i husleje eksklusiv forbrug. Men da mange har en højere husleje, især i de større byer, har Lejernes Landsorganisation regnet ud, hvad man mister, hvis man betaler 8.500 kroner i husleje eksklusiv forbrug.

Så får man i dag sammenlagt 5.200 kroner i boligsikring og særlig boligstøtte, men det bliver barberet ned til 615 kroner om måneden.

Den enlige mor kommer til at mangle cirka 4.500 kroner i sit budget. Det svarer cirka til det beløb, hun mister i boligstøtte.

Standardbudgettet er lavet af CASA, men er skåret ned til et kortsigtet budget, hvor der ikke sættes penge af til varige forbrugsgoder.

Artiklen er rettet i forhold til den oprindelige udgave, da der havde sneget sig et par fejl ind. Det ændrer dog ikke ved, at en enlig mor mister flere tusinde kroner om måneden i boligstøtte, hvis kontanthjælpsloftet bliver vetaget.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.